Annonce
Udland

Forslag om huslejeloft i Berlin møder kritik

Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Berlin-politiker vil bremse byens stigende huslejer. Men det vil lægge byggeriet dødt, lyder det fra branchen.

En politiker i Berlins delstatsregering vil indføre et loft over huslejerne i den tyske hovedstad.

Huslejeniveauet er skudt i vejret gennem flere år, og det arbejder den rødgrønne delstatsregering på at lave om på.

Men kritikere mener, at forslaget vil få ødelæggende konsekvenser for ejendomsudvikling og nybyggeri, og at boligmarkedet ender i "socialistisk planøkonomi".

Den stigende tilflytning til Berlin har ført til en mangel på boliger, og det har presset huslejerne op.

Derfor vil Katrin Lompscher, der er delstatsregeringens ansvarlige for byudvikling og boligområdet, have et loft over huslejen i alle bygninger, der er opført inden 2014.

Det skriver avisen Berliner Morgenpost.

Ifølge hendes forslag bør huslejen ikke overstige otte euro (60 kroner) pr. kvadratmeter.

Det ville betyde, at en treværelses lejlighed på 70 kvadratmeter ikke må være dyrere end 4200 kroner i månedlig leje. Dertil kommer varme, el og andre udgifter.

For ældre ejendomme skal huslejen være endnu billigere, lyder forslaget, og huslejeloftet skal gælde uanset boligens stand og eventuelle møblering.

For mange berlinere vil forslaget betyde, at de får nedsat deres nuværende husleje.

En ældre lejlighed i det centrale Berlin kan i dag koste over 15 euro pr. kvadratmeter.

Men forslaget møder hård kritik. En talsperson for et af Berlins ejendomsselskaber siger, at hvis forslaget bliver til virkelighed, vil investeringer i ejendomme og nybyggeri gå helt i stå.

Jan-Marco Luczak, der er medlem af Forbundsdagen for det kristendemokratiske CDU, siger til avisen Der Tagesspiegel, at boligmarkedet bliver "ført direkte ind i en socialistisk planøkonomi".

Han mener, at Lompschers planer er "klart forfatningsstridige".

/ritzau/TT

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce