Annonce
Trekantområdet

Fjerkræ-folk vil i dialog: Forslag om nye regler bliver mødt med kritik

Marianne Wagnersen elsker dyr, men da hun ikke tåler hunde og katte, blev det i stedet høns, hun besluttede sig for at anskaffe. Foto: Thomsa Nedergaard Rasmussen
Foreningen Frit Fjerkræ mener ikke, det er den rette vej at gå, hvis Fredericia Kommune indfører et nyt regulativ for hold af fugle og fjerkræ. Klager over nogle få kommer til at ramme mange, og det risikerer at give mere arbejde for forvaltningen, lyder argumenterne.

Fredericia: Et forslag til et regulativ, der sætter nye regler for hold af fugle og fjerkræ i Fredericia Kommune, får nu foreningen Frit Fjerkræ på mærkerne.

Frit Fjerkræ opfordrer i et brev politikerne i miljø- og teknikudvalget til at udsætte beslutningen om regulativet, indtil man har været i dialog med foreninger samt hønse- og fugleholdere i Fredericia Kommune.

I Fredericia Kommune har miljø- og teknikudvalget tidligere på året godkendt forvaltningens henstilling til at lave et udkast til et nyt regulativ for private hold af fugle og fjerkræ, fordi man har oplevet en stigning i antallet af klager på dette område. Det stigende antal klager har samtidig medført, at kommunen bruger flere arbejdstimer på at håndtere klager. Ifølge Frit Fjerkræ, der har erfaring med lignende regulativer fra andre kommuner, vil et skrappere regulativ dog ikke afhjælpe kommunens tidsforbrug - tværtimod.

- Vi har i Frit Fjerkræ erfaring med regulativer fra andre kommuner og været i dialog med forvaltninger. Eksempelvis ville Haderslev også indføre et regulativ, men da de så hvor få sager det drejede sig om, så droppede de planerne om et regulativ. Vi kan også se fra andre kommuner, at regulativer faktisk skaber mere arbejde for forvaltningen, skriver Frit Fjerkræ til politikerne i miljø- og teknikudvalget.

Annonce

Forslag til regulativ

Forvaltningen lægger op til, at regulativet skal gælde for ikke-erhvervsmæssigt hold af fugle og fjerkræ, der ligger i byzone, sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål, i Fredericia Kommune.

Regulativet vil gælde for haner og hanekyllinger, der har nået en alder, hvor de begynder at gale samt ænder, gæs, fasaner, parakitter, papegøjer og andre fugle, der skriger.

Desuden må der i samme område maksimalt være 10 høns, kyllinger, duer eller andre fjerkræ i disse områder.

Kommunen kan give dispensation fra forbuddet, ligesom den pålægge bestemte foranstaltninger for at afhjælpe gener, risiko for forurening eller tilhold af rotter.

Kilde: "Forslag til regulativ for hold af fugle og fjerkræ i boligområder", Natur og Miljø Fredericia Kommune.

Vil i dialog med politikere

Foreningen mener også, at det udkast til regulativ, der er lagt frem, er problematisk på en række andre områder. Blandt andet mener de, at regulativet også vil ramme flere dyr, som ikke larmer. Desuden frygter Frit Fjerkræ, at enkelte overensstemmelser mellem naboer og fjerkræholdere kommer til at gå ud over alle hønse- og fugleholdere i kommunen.

- I den miljøaktivitetsbekendtgørelse, der findes, har de allerede mulighed for at regulere de få sager, de får ind, i stedet for at straffe alle over en kam, siger Marianne Wagnersen, der er medlem af Frit Fjerkræ og bor på Fasanvej i Fredericia, hvor hun har ni høns.

Marianne Wagnersen mener samtidig, at et nyt regulativ vil gøre det meget vanskeligt at holde haner og andre af de omfattede fugle og fjerkræ nogen steder i kommunen. Det skyldes, at regulativet - i dens nuværende udformning - vil gælde for alle ikke-erhvervsmæssigt hold af fugle og fjerkræ, der ligger i byzone, sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål, i Fredericia Kommune.

- Hvis du går ind og kigger på kortene fra Erhvervsstyrelsen, så er det altså størstedelen af Fredericia Kommune, der er udlagt til det, siger hun.

Hendes og Frit Fjerkræs håb er, at de kan komme i dialog med kommunen, inden regulativet træder i kraft.

Medlemmerne i miljø- og teknikudvalget holder onsdag møde, hvor netop forslaget til et nyt regulativ er et af punkterne på dagsordenen. Godkender de udkastet til regulativet, skal det forbi både økonomiudvalget og byrådet, inden det kommer i offentlig høring.

Et nyt forbud får ikke umiddelbart nogle konsekvenser for Marianne Wagnersen, da hun kun har høns, men hun og foreningen Frit Fjerkræ mener ikke, et nyt regulativ er den rette løsning på, at flere og flere klager over larm fra haner og andre skrigende fugle. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce