Annonce
Kolding

Forslag om tidlig lukketid møder skepsis blandt cafégæster: - Det er jo først ved midnat, at festen er begyndt

Der er blandede meninger om borgmester Jørn Pedersens forslag om tidligere lukketid for barer, værtshuse og cafeer. Foto: Mads Dalegaard
Borgmester Jørn Pedersen (V) vil undersøge opbakningen til et forslag om permanent at lukke alle barer, cafeer og værtshuse i Kolding klokken 00.00 i fremtiden. Det er de gode erfaringer fra coronarestriktionerne, der har gjort, at borgmesteren vil tage forslaget med videre. Men borgere og gæster i Kolding undrer sig over forslaget. "Festen fortsætter jo bare på gaden så," lyder det.

Kolding: Glassenes klirren kan ikke overdøve summen af danske, tyske og engelske stemmer. Der er godt fyldt på The Mokka Café i A.L. Passagen i Kolding. En enkelt mæsker varmrøget laks i sig, mens en anden giver den klassiske caféburger kamp til stregen.

- Årgh, den er svær at skære over, lyder det fra gæsten, som skærer grimasser.

Gæsterne hygger sig, virker det som om. Måske bortset fra ham med den uigennemtrængelige burger. JydskeVestkysten talte med et par enkelte af dem om det forslag, som borgmester Jørn Pedersen (V) vil drøfte med byens restauratører efter sommerferien.

Annonce

Mandag foreslog borgmesteren nemlig, at barer, cafeer og værtshuse i Kolding permanent skal sige farvel og tak til gæsterne ved midnat - eller i hvert fald senest klokken 01.

Det er erfaringerne fra perioden under de seneste restriktioner, hvor lukketiden har været markant tidligere, end hvad den ellers plejer at være, der har været så gode, at man altså vil undersøge, om der er opbakning til en permanent tidligere lukketid.

Fire restauratører i A.L. Passagen har dog valgt at gå sammen om fortsat at lukke klokken 00.00. Det er Mokka, Vinbaren, Den Engelske Pub og Den Blå Café.

Det kan jo opstå alligevel

Men det er ikke alle, der synes, at det er en god idé, at barer, værtshuse og cafeer i Kolding skal lukke klokken 00.00.

Kristel Gram har boet i Kolding i et halvt år. Hun har ikke oplevet Kolding uden restriktioner, men hun kan ikke forestille sig, hvordan de føromtalte beværtninger allerede skal kunne lukke ved midnat.

- Jeg synes, det er en virkelig dårlig idé. Det er jo først ved midnat, at festen er begynder, og vi trænger virkelig til at være ude i lang tid. Jeg har svært ved at se et fungerende byliv, hvis barer og værtshuse lukker til midnat, og hvis argumentet er, at den tidligere lukketid kan reducere voldstilfældene er i byen, så køber jeg det ikke. Det kan jo opstå alligevel, siger Kristel Gram.

Hun stejler også en lille smule ved, at det efter Jørn Pedersens forslag er meningen, at diskotekerne skal have lov til at have åbent noget længere end til midnat.

- Hvis man er typen, der ikke bryder sig om diskotek, men som elsker de lange aftener på bodega eller værtshus, så vil det være virkelig ærgerligt, hvis de skal lukke før. Festen fortsætter jo bare et på gaden så, siger hun.

Hvad siger de på Facebook?

På Facebook er der både opbakning til forslaget, ligesom der er folk, der undrer sig over det. Her er et udpluk.

  • "Fantastisk ide. Gå tidligere i byen og kom tidligere hjem. Dette vil også gøre det mere attraktivt at bosætte sig i City, hvor larm og musik vil stoppe tidligere... SÆT I GANG!"
  • "Det jo fint nok, så tag hjem og sov i stedet for."
  • "Det er virkelig langt ude."
  • "Det er da netop på disko, folk drikker sig særligt dumme. Efterhånden som shotsne ryger ned, ser bartenderen bedre og bedre ud, udsmideren bliver dum at høre på, og den pedestal man har puttet sig selv op på skal forsvares for en hver pris."

Annonce

Vi er jo danskere

Rasmus Hansen nikker taktfast ved siden af. Han er meget enig med det, Kristel Gram har sagt. Han fortæller, at han har boet i Australien og New Zealand, og at det er helt normalt for folk i de lande at gå hjem omkring midnat.

- Det fungerede super godt. Men vi er jo danskere, og det er utroligt dansk at blive ude indtil den lyse morgen. Der findes virkelig ikke mange andre steder, hvor festen fortsætter så lang tid, men det er jo noget, vi har vænnet os til. Så jeg tror, at hvis forslaget skulle blive til virkelighed, så ville det sætte gang i en masse dårligt humør blandt de unge i byen, siger han.

JydskeVestkysten fangede også en gæst i byen. Gert Nielsen er fra Helsingør og var bare turist i byen. Han synes, at A.L. Passagen var hyggelig, og at forslaget om at lukke ved midnat faktisk var helt fint. Men han havde en betænkelighed.

- Jeg mener ikke, at det er en borgmester, der skal igangsætte sådan et initiativ. Jeg så hellere, at man lavede en plan på det nationale niveau, som alle kunne leve med, og hvis erfaringerne under restriktionerne også har været gode andre steder end Kolding, så er det da en mulighed, siger han.

Borgmester Jørn Pedersen (V) lægger også stor vægt på, at antallet af voldstilfælde er raslet ned under corona-nedlukningen.

- Folk bliver åbenbart mindre dumme-fulde, hvis de går tidligere hjem, og omvendt jo længere tid, de er ude, jo flere voldssager ser vi, har borgmesteren sagt til JydskeVestkysten.

Annonce
Kolding For abonnenter

Her er ugens seneste regnskaber fra Kolding

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Chefredaktør fra Tønder døde af kødædende bakterie: Nu fortæller hans kone, hvorfor hun sagde ja til at medvirke i dokumentar

Erhverv For abonnenter

Iværksætter i vild vækst: Her kører direktøren ud til medarbejderne og griller hamburgere og hotdogs

Esbjerg

Koster mere end 500 millioner kroner: Danmarks største havn får grønt lys til at blive endnu større

Sydjylland

Unge benzinbøller terroriserer Sønderjylland: Nu beder politiet forældrene om hjælp

Sønderborg

1000 mennesker, latter, taler og komik: De frivillige blev hyldet med tre priser og stor fest

Sydjylland For abonnenter

Ninna er kok og knokler op til 50 timer om ugen: Kro er tvunget til at holde lukket flere dage

Kolding

Politiet efter genåbning af nattelivet: - Vi kan godt mærke, at der er flere unge mennesker, der skal lære at være i byen

Kolding

Se alle billederne: - Disse biler har ikke været samlet noget sted i Europa i meget lang tid

Esbjerg

Lokal erhvervskomet begyndte som butikselev hos Jysk: Nu får han ansvaret for 26.500 ansatte i Lars Larsens livsværk

Tønder

Hundredevis af Lego-byggere samlet: Se nogle af deres vilde modeller her

Varde For abonnenter

Faktatjek: Har en sosu-assistent virkelig kun seks timers praktisk arbejde om ugen?

Haderslev

Da Eric kom rullede i sin nye Tesla blev naboen nysgerrig: Nyt partnerskab indgået over hækken

Annonce