Annonce
Indland

Forslag til læger: Spørg unge kvinder om de skal have børn

Eric Gaillard/Reuters
Det kan risikere at skræmme kvinder fra at gå til lægen, hvis spørgsmål om graviditet venter, siger Venstre.

- Sig mig, har du tænkt på at få børn?

Det spørgsmål skal fremover falde, når en ung kvinde mellem 18 og 30 år sidder over for sin praktiserende læge.

Det skriver Jyllands-Posten.

Spørgsmålet fremgår af Sundhedsstyrelsens forslag til nye retningslinjer for svangreomsorg, som har været i høring hos en række organisationer.

Ifølge styrelsen skal spørgsmålet falde, også selv om besøget intet har at gøre med fertilitet, underliv og prævention eller ønsket om at blive gravid, men i stedet handler om ondt i albuen eller udslæt over hele kroppen.

Dansk Selskab for Almen Medicin er en af de organisationer, som har hørt forslaget.

Formand Anders Beich er ikke begejstret for tanken om den forebyggende og vejledende snak.

- Tanken om at give unge kvinder mere viden om, hvad der skal til for at blive gravid, gennemføre en god graviditet og få et sundt barn fejler jo ikke noget, siger han til Jyllands-Posten

- Men jeg har svært ved at se, at det er den praktiserende læge, som ud af den blå luft skal bringe emnet på banen over for den unge kvinde.

Mere optimistisk er man i Jordmoderforeningen, hvor forsknings- og udviklingskonsulent Anne-Mette Schroll er positiv over for forslaget.

- Vi ved jo, at flere og flere kvinder og par har svært ved at få de børn, de gerne vil have, siger hun til avisen.

- Derfor er det helt rigtigt at sætte fokus på forebyggelse og dermed understøtte, at det lykkes for de kvinder, der ønsker at blive gravide og få børn.

Hun mener modsat, at vejledningen også burde omfatte unge og yngre mænd.

På den kritiske fløj befinder forfatter og foredragsholder Rune Engelbrecht, der er medlem af Etisk Råd, sig.

- Selv om intentionen er den bedste, er det at give sig til at rådgive unge kvinder, der ikke selv har bedt om det, udtryk for en formynderisk tankegang, siger han til Jyllands-Posten.

Han understreger, at det er fint, at offentlige myndigheder tilbyder rådgivning.

Samme linje anlægger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen. Han frygter, at de nye retningslinjer nærmest kan virke stik modsat hensigten.

- I stedet for at komme nogle kvinder i møde kan det i virkeligheden være, at man skræmmer dem fra at gå til læge, hvis de ved, at der venter en docerende samtale, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Kolding

Nedlukningen af nattelivet har betydet markant færre voldsepisoder i Kolding

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

13.800 forskere: Klimakrisen må bremses nu

Indland

Sønderborg indfører badeforbud efter fabriksbrand

Sport

Mens du sov: Misser dansk OL-medalje med 15 hundrededele

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

Annonce