Annonce
Haderslev

Forslag: Tomme VUC-syd bygninger skal rumme Skat

Interiør fra den ene af to bygninger på havnen i Haderslev,der tidligere husede VUC Syd. Arkiv: Søren Gylling
Skatteminister Morten Bødskov (S) har netop modtaget et brev fra Trekantområdet med specifikke forslag til placering af nye skattecentre i Haderslev og Middelfart. I Haderslev står to store, tidligere VUC-syd bygninger indflytningsklar.

Trekantsområdet: Hvis det står til borgmestrene i de syv kommuner i Trekantområdet, får Vurderingsstyrelsen i Haderslev og Gældsstyrelsen i Middelfart snart en række nye kolleger som naboer.

Kommunerne skrev tidligere på efteråret til skatteminister Morten Bødskov og anbefalede, at det nye skattecenter, som regeringen har bebudet i forbindelse med fremsættelse af finanslovsforslaget for 2020, skal ligge i Trekantområdet. Forleden modtog skatteministeren så et brev fra Trekantområdet med bud på specifikke placeringer i Middelfart og Haderslev.

I både Haderslev og Middelfart lægges op til, at et nye center placeres i umiddelbar nærhed af de eksisterende skattestyrelser i byerne. I Middelfart peger man på de mange ledige kvadratmeter i Teglgårdsparken, det tidligere sindsygehospital, mens Haderslev bringer VUCs tidligere domicil på havnen i spil.

Det er ikke tilfældigt, at de syv kommuner i fællesskab peger på netop Middelfart og Haderslev som naturligt hjemsted for flere skattearbejdspladser, fortæller Trekantområdets formand Jens Ejner Christensen:

- Der er ingen tvivl om, at der er oplagte synergieffekter ved at placere de nye arbejdspladser dør-om-dør med de andre to styrelser. Det er Morten Bødskov også selv inde på i de kriterier, han vil lægge til grund for placeringen. Trekantområdet er også hjemsted for landets første professionsbachelorer-uddannelse i skat. Derudover er rekrutteringen af medarbejderne til styrelserne i Haderslev og Middelfart forløbet eksemplarisk, og vi har et stort, kvalificeret arbejdsmarked at trække på i Trekantområdet, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce