Annonce
Varde

Forslag vælter ind: Kom og bo i vores skønne by

- Folk har været så søde til at komme med forslag til et ideelt bosted for min veninde, konstaterer Carina Tingberg Brinch Andersen. Privatfoto
De små byer i Varde Kommune er tilsyneladende fulde af ambassadører for det gode liv i det nære lokalsamfund. Det mærkede Carina Tingberg Brinch Andersen, da hun slog en forespørgsel op på en lokal Facebook-gruppe.
Annonce

Varde: Den 36-årige Carina Tingberg Brinch Andersens veninde vil gerne flytte fra Sønderjylland til Varde Kommune, men veninden har ikke selv overskud til at undersøge, hvor hun og hendes børn vil kunne trives bedst. Derfor har Carina bedt medlemmerne i den lokale Facebook-gruppe ”Info fra borger til borger i Varde by” komme med forslag til, hvor veninden kan bosætte sig.

- Da vi selv er tilflyttere, kender vi ikke så meget til Varde og de omkringliggende byer, så det virkede oplagt at spørge Facebook-gruppen, forklarer Carina Tingberg Brinch Andersen, der bor i Ansager med sin mand.

Og svar har hun fået. Efter bare et enkelt døgn var opslaget oppe på over 200 kommentarer.

- Jeg havde håbet på omkring 20-30 svar, så det er ret vildt. Folk har også sendt mere uddybende personlige beskeder, hvor de foreslår byer som Janderup, Tistrup og Sig, fordi de selv er glade for at bo der, beretter Carina Tingberg Brinch Andersen.


Folk har også sendt mere uddybende personlige beskeder, hvor de foreslår byer som Janderup, Tistrup og Sig, fordi de selv er glade for at bo der.

Carina Tingberg Brinch Andersen


Annonce

Info er guld værd

Hun skriver i opslaget, at byen gerne skal være en stille og rolig, mindre by med indkøb og fitness i nærheden, grønne områder og uden skyhøje huslejer. Desuden skal veninden udelukkende bruge offentlige transportmidler.

- Særligt informationer om offentlig transport er guld værd, når man ikke kender området, bemærker Carina Tingberg Brinch Andersen, der selv oplevede stor imødekommenhed fra naboer og folk i Ansager, da parret flyttede dertil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce