Annonce
Indland

Forstå flyttestrømmen: Unge voksne vil bo i provinsen

En ny rapport fra Aalborg Universitet afliver en række myter om danskernes flyttemønstre. Der er ikke længere en stor tilflytning til de større byer, og de unge voksne vil bo i provinsen, viser rapporten.

1. Modurbaniseringen er i gang

Hans Thor Andersen. Foto: Aau

Befolkningen søger ensidigt mod de større byer, og kun de ældre bliver tilbage i provinsen. Det er ifølge forskningschef fra Aalborg Universitet Hans Thor Andersen en fremherskende myte i Danmark. Men den passer ikke, slår hans nye rapport fast. Rapporten undersøger flyttemønstrene i den danske befolkning i 2016, og ifølge den er der er så småt indtrådt en modurbanisering, hvor store dele af befolkningen flytter væk fra de større byer.

2. De unge voksne flytter til land- og yderkommuner

2. De unge voksne flytter til land- og yderkommuner

En anden myte er ifølge Hans Thor Andersen, at det primært er de ældre, der befolker land- og yderkommunerne, og at de yngre aldersgrupper flytter derfra. Men rapporten viser, at særligt aldersgruppen 25-39 år i 2016 flyttede væk fra de større byer og ud i yder- og landkommuner. For de 25-29-årige var der eksempelvis i 2016 en nettotilflytning til landets yderkommuner. Det vil sige, at antallet af 25-29-årige, der flyttede til en yderkommune, er større end antallet, som flyttede derfra.

For de 18-24 årige ser billedet anderledes ud. Alle landets kommuner bortset fra centerkommunerne har en nettofraflytning af 18-24-årige. Det skyldes ifølge forskeren, at de flytter til Aalborg, Aarhus, Odense eller København for at studere.

3. Opgangstid får folk til at flytte længere væk

Totalt set er der en meget lille forskel i tilflytningen til land- og yderkommuner og bykommuner. Men der er stor forskel i de enkelte kommuner. Således havde Ringkøbing-Skjern med en nettofraflytning på 447 personer det største tab, mens Langeland i den anden ende af skalaen fik 59 flere indbyggere gennem tilflytning. De samlede tal viser dog ifølge Hans Thor Andersen en udvikling, hvor befolkningen i mindre grad søger mod bykommuner og i højere grad mod yder- og landkommuner.

- Hvis du kigger tilbage på situationen for 8-10 år siden, er det helt klart en udvikling. Da krisen kom, flyttede folk i stigende grad ind til hovedstaden, men nu er der opgangstid, så folk tør flytte længere væk, udtalte forskeren til avisen Danmark i september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce