Annonce
Kolding

Forstå reglerne: Sådan er det at eje et bevaringsværdigt hus

Der er mange regler at holde styr på, hvis man ejer et bevaringsværdigt hus. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Der er en række særlige regler, man skal være opmærksom på, hvis man bor i eller overvejer at købe et bevaringsværdigt hus. Herunder får du et overblik.

Bevaringsværdi knytter sig en bygnings ydre værdier.

Hvis et hus er registreret med en høj bevaringsværdi i klasse 1-4, og huset er omfattet af en kommune- eller lokalplan, skal man som ejer være klar over, at:

- En lokalplanen definerer en række krav til området og husene, eksempelvis retningslinjer for hvilke materialer og farver, man må anvende på huset.

- Kommunen har ret til at stille krav til husets ydre, fordi formålet med at udpege huset som bevaringsværdigt er at sikre husets eller kvarterets oprindelige udtryk.

- Der ved en istandsættelse eller ombygning ikke blot kan være særlige krav til udformning af bygningsdele som vinduer, døre, kviste og tag, men også til husets facader og overflader, eksempelvis kalk, farver eller særlige malingstyper.

- Man skal søge kommunen om tilladelse til at nedrive dit bevaringsværdige hus, og kommunen kan give et afslag.

- Man skal ansøge kommunen om lov til at foretage udvendige ændringer på huset, og kommunen kan kræve at besigtige arbejdet.

- Har man istandsat huset uden tilladelse, kan kommunen kræve, at man laver arbejdet om.

- Man som ny ejer bør sikre sig, at gældende krav er overholdt (hvis husets tidligere ejer ikke har overholdt reglerne, kan man som ny ejer blive ansvarlig og skal så selv gøre krav gældende mod husets tidligere ejer)

Rent arkitektonisk vil det fx betyde, at man typisk ikke vil få lov til at overpudse facadens blanke murværk. Man vil som regel heller ikke kunne få tilladelse til at ændre på vinduernes formater eller opdeling.

Ejerens ekstraudgifter til en eventuel istandsættelse kan reduceres, idet der kan være mulighed for at søge kommunen om økonomisk støtte til bygningsforbedringer. Det varierer fra kommune til kommune, hvilke bevaringsværdige bygninger, der kan søges støtte til. Der ydes normalt ikke støtte til sommerhuse eller ejerlejligheder. Der kan også være regler for tilbagebetaling, hvis man sælger huset kort tid efter, at man har modtaget støtte.

Kilde: Historiske Huse

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce