Overblik
1. Ødelagt jord
Baltic Pipe borer sig gennem 13 danske kommuner og berører cirka 550 ejendomme landet over. Det betyder, at en lang række jordejere tvinges til at lægge jord til projektet, og det får store konsekvenser, mener de. De frygter blandt andet varige strukurskader i jorden, hvilket ifølge dem vil forringe høstudbyttet mange år frem. Det har medført tovtrækkeri med bygherren Energinet om, hvor meget de bør have i erstatning,
2. Et polsk projekt
En gruppe landmænd fra Stenderup-halvøen ved Kolding har taget initiativ til at hyre en advokat i sagen, og de planlægger nu at sagsøge staten. De mener, projektet er i strid med den grundlovssikrede ejendomsret, der siger, at staten kun kan lægge beslag på privat grund, hvis det tjener almenvellet. Det gør Baltic Pipe ikke, mener landmændene, fordi det er et projekt, der har til formål forsyne Polen med gas fra Norge, og den gennemsnitlige danske husstand med gasfyr kun vil spare mellem 100 og 125 kroner årligt.
Argumenterne for gasledningen er at sikre flere forsyningskilder, at øge konkurrencen på gasmarkedet og - foruden besparelserne for danske gaskunder - at holde tarifferne i ro.
3. En klimasynder
Allerede i efteråret 2019 begyndte klimaaktivister at røre på sig. Grupper af aktivister fra flere dele af landet forsøgte at mobilisere en fælles modstand, og det har siden resulteret i en række demonstrationer og protestaktioner. Aktivisterne mener, at Baltic Pipe går stik mod regeringens grønne målsætninger, og at et nyt gasrør tilmed vil mindske Polens incitament til grøn omstilling.
Tværtimod mener bygherren Energinet, at naturgas kan erstatte brugen af fossile brændstoffer såsom kul i Polen, og at det er et skridt i den grønne retning, idet naturgas udleder halvt så meget CO2 som kul.
