Annonce
Billund

Forstærket GGIF drømmer om 1. division inden for to år

Grindstedtræner Flemming Pedersen råder fortsat over en meget ung trup med udviklingspotentiale, hvor spillerne er mellem 20 og 26 år. Arkivfoto: Jacob Schultz
Hvis det går efter planen, er der 1. divisionshåndbold i Grindsted om senest to år, men ifølge træneren er det vigtigste ikke tempoet i sig selv.

Grindsted: Sidste sæsons goddag til 2. division blev en positiv oplevelse for Grindsted GIFs unge satsning på herrehåndbold.

Selvom det var første gang nogensinde, at klubben spillede 2. division, blev det til en femteplads blandt rækkens 12 hold. Dermed levede holdet ifølge træner Flemming Pedersen mere end op til målsætningen om at etablere sig i rækken.

- Vi præsterede godt, når man især tænker på vores smalle trup, som ikke kunne tåle ret mange skader, men det slap vi fornuftigt igennem, siger han og tilføjer.

- Omvendt så vi de gange, hvor vi var pressede på skader, at korthuset faldt fra hinanden.

Femtepladsen var reelt en fjerdeplads i kampen om oprykning, da GOGs andethold ikke kan komme længere i rækkerne, men den pæne placering får ikke Flemming Pedersen til at forhaste håndboldprojektet.

- Vi har hele tiden taget det i små skridt, som tager den tid, det nu gør, så vi ikke risikerer at lave store visioner uden bund i, siger han.

Annonce

Forstærket trup

Der er dog sket væsentlige ting i sommerperioden frem mod første kamp, som formentlig spilles 19. september imod Esbjergs andethold.

Godt nok har holdet mistet flere spillere, heriblandt sin stærke venstrefløj Nikolaj Svalastog, men tilgangene mere end kompenserer ifølge træneren.

Både Otterup og Fredericia har således afgivet spillere med 1. divisionserfaring til Grindsted-holdet, og dertil kommer, at den 'gamle' kending Rolf Ravn er vendt tilbage efter flere år med liga og 1. division i Tønder.

- Det er gode spillere, som alle kan gå direkte ind og tilføre noget til holdet, så truppen er langt bedre i bredden end tidligere, siger han.

Optimal trupstørrelse

Som cheftræneren ser det, vil oprykning inden for to år være realistisk, da han fornemmer, at kernen i holdet bliver i Grindsted på lidt længere sigt. Dog udelukker han ikke oprykning allerede i den kommende sæson, men det kan godt vente.

Træneren råder nu over 12 spillere, som er det antal, han ser som idealet at blande kortene ud fra.

- Jeg har hele tiden sagt, at alle i truppen skal have en rolle, og det ville derfor være at gå på kompromis, hvis vi blev flere på holdet, siger Flemming Pedersen, som i tilfælde af skader kan supplere op med klubbens ligeledes talentfulde U19-hold.

Kun i den yderste teori vil han åbne op for flere spillere inden sæsonstart.

- Så skal det være, fordi nogle af mine gamle venner fra Kolding-tiden som Bo Spellerberg eller Jesper Nøddesbo ringer, men det kan jeg ikke forestille mig, siger han og griner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];