Annonce
Tønder

Forstander politianmeldt for brud på tavshedspligten

Forstander på Sine, Peter Bruhn Jepsen, er blevet politianmeldt. Arkivfoto: André Thorup

Bent Andersen og hans hustru har politianmeldt forstanderen for Sportsefterskolen Sine, hvor deres datter har tilbragt det seneste skoleår. De mener, at forstanderen har brudt sin tavshedspligt.

Løgumkloster: Forstander på Sportsefterskolen Sine, Peter Bruhn Jepsen, blev mandag politianmeldt af forældrene til en pige, der har gået på skolen i Løgumkloster det seneste år.

Forældrene mener, at forstanderen har brudt sin tavshedspligt ved at videregive fortrolige oplysninger om datterens psykiske tilstand til en anden pige på skolen.

Baggrunden er, at datteren i starten af juni fik et sammenbrud efter at have overværet det, som hendes far, Bent Andersen, beskriver som en voldsepisode. Hun blev sygemeldt, og Bent Andersen orienterede Peter Bruhn Jepsen og skolens formand Frank Andersen om årsagen. Dagen efter modtog datteren en besked fra en af sine værelseskammerater - det var nu kendt viden på skolen, at hun ikke var på skolen, fordi hun var bange for nogle af de drenge, der havde været involverede i episoden.

Bent Andersen valgte i første omgang at klage over forstanderen til bestyrelsesformand Frank Andersen, der efter nogle uger oplyste, at han gerne ville deltage i et opklarende møde.

Det var ikke tilstrækkeligt for Bent Andersen, der sammen med hustruen valgte at kontakte politiet.

- Det er kommet så vidt, fordi bestyrelsen ikke har taget det alvorligt, siger Bent Andersen.

- Det er klart, når man har mistanke om så alvorligt et brud - både et tillidsbrud og også et strafferetsligt brud - så er man nødt til at have andre til at vurdere det, hvis man fra bestyrelsen ikke vil tage hånd om det, siger Bent Andersen.

Glad for skoledelen

Hans datter har været glad for skoledelen og danseundervisningen på sportsefterskolen, men har haft problemer med nogle af de andre elever. Bent Andersen føler, at der generelt har manglet ledelse på skolen.

- Her i huset har vi ikke noget imod, at de unge træder ved siden af. Det skal unge gøre. Der skal til gengæld også være nogle voksne til at sige stop, og det har altså manglet i mange situationer, siger Bent Andersen, der bor i Tjæreborg, hvor han har en dagpleje sammen med sin hustru.

Datteren kom efter sygemeldingen kun på skolen tre gange. Det var til to eksamener og i lørdags, hvor hun modtog sit eksamensbevis.

Bent Andersen ærgrer sig over, at det er gået, som det er.

- Vi synes ikke, det er sjovt. Jeg synes ikke, det burde være nødvendigt at gå i pressen med det. Man burde simpelthen have en selvjustits, siger han.

Annonce

En verserende sag

Forstander Peter Bruhn Jepsen ønsker ikke at kommentere på politianmeldelsen, men henviser til bestyrelsesformand Frank Andersen.

Skolens formand Frank Andersen siger følgende:

- Verserende sager dem diskuterer vi ikke i pressen, og det er sådan set i respekt for alle parter. Det er i hvert fald det grundlæggende.

- Vi er naturligvis dybt overraskede over, at man får en politianmeldelse på vores forstander, som efter vores mening har gjort et fremragende stykke arbejde generelt, siger formanden, der mener, der altid vil dukke sager op i løbet af et skoleår.

- Vi har bare den tilgang, at det vil vi altid gerne i alle tilfælde forsøge at løse ved dialog, og det lægger vi op til i alle sager, siger Frank Andersen.

Annonce
Tønder For abonnenter

En kendt far og onkel: Nu er Andreas selv på vej frem på håndboldbanen

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Bekymret nabomor efter gårsdagens dødsulykke: Folk kører for stærkt her

Sydjylland For abonnenter

Køreskole-elever har ventet i måneder på at komme til prøve, og kørelærere har holdt krisemøde: - Vi har undervurderet situationen, erkender Færdselsstyrelsen

Sydjylland

Podere lurede kvindes oplysninger ved coronatest og tilføjede hende som ven på Facebook

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Kolding

Forpagterpar stopper efter seks år: Hvem vil overtage restaurant ved stranden?

Erhverv For abonnenter

Naturgas sender varmeprisen på himmelflugt: 1000 fjernvarmekunder varslet stor ekstraregning

Tønder

Så er Vadehavsmessen i gang igen: Forventer mange besøgende

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Tre-årige Ayia er hårdt ramt af kræft - nu har forældrene startet en indsamling til de seje sygeplejersker på OUH

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Esbjerg

Efter voldsomt overfald på gruppe: Mistænkte blev fundet med næsen i kokain

VEJLE For abonnenter

Trængslen på Vejlefjordbroen runder vildt tal oven på coronaen: Vejdirektoratet kan ikke skrue på flere håndtag - løsningen kan få vejlensere til at se dobbelt

Vejen

Diskussionen om børnecenter løb løbsk: Winnie endte med at melde sig ud af skolebestyrelse i ren frustration

Annonce