Annonce
Tønder

Forsvandt for 23 år siden: Kommune kræver vandhul genskabt

Billedet viser tingenes tilstand på en mark øst fra Dravedvej i dag. I denblå cirkel ses et vandhul. Tidligere var her yderligere et hul, men det forsvandt, da det i 1996 blev fyldt op. På den konto blev det tilbageværende hul forstørret. Skærmfoto: Google Maps
En 51-årig landmand fra Løgumkloster har ikke efterkommet et påbud om at genskabe et vandhul på en mark, der ellers var blevet fyldt op af markens forrige ejer tilbage i 1996. Nu risikerer han en bøde på 10.000 kroner.

LØGUMKLOSTER: - Da jeg så årstallet, tænkte jeg jøsses. Og så gik jeg i baglås. Det er nok derfor, at vi sidder her.

Sådan sagde en 51-årig landmand og gårdejer fra Løgumkloster.

Onsdag formiddag sad han i retten i Tønder anklaget for ikke at have genskabt et vandhul på en mark, som en tidligere ejer havde fyldt op tilbage i 1996. Altså for 23 år siden.

Problemet er, at vandhullet, der var omkring 400 kvadratmeter stort, ifølge anklagemyndighedens opfattelse, var og er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Selv om det altså ikke er den 51-årige, der har foretaget den muligvis ulovlige opfyldning, så er det alligevel ham, der ifølge gældende lovgivning er forpligtet til at genskabe hullet. Det er han som nuværende ejer af marken - hvis hullet altså skal genskabes.

Det har Tønder Kommune som myndighed nemlig nedlagt påbud om. Og da det ikke skete, fulgte en anmeldelse til politiet. Det er den, der nu er endt i retten, hvor den 51-årige risikerer en bøde på op til 10.000 kroner samt yderligere ugentlige bøder på 1000 kroner, indtil forholdene er bragt i orden.

Annonce

Loven

Naturbeskyttelseslovens § 3 lyder:

- Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 kvadratmeter, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Naturbeskyttelseslovens § 74 siger:

- Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

- Tilsynsmyndigheden kan for ejerens regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal myndigheden lade påbuddet aflyse fra tingbogen.

I den aktuelle sag fra Tønder Kommune er det pågældende vandhul/sø på 400 kvadratmeter. Det er Tønder Kommune, der er tilsynsmyndighed.

Synderen

Marken med oprindeligt to vandhuller befinder sig i Mosbøl tæt på Dravedvej syd for Løgumkloster.

Tilbage i 1996 besluttede den daværende ejer at sløjfe det ene af de to huller. Det bestod nemlig i sommermånederne kun af pløre og mudder, og en af hans køer havde på et tidspunkt siddet fast her. Derfor fyldte han "mudder"-hullet op med jord fra nabohullet, der på den konto blev noget større.

- Det var den nemmeste og den billigste løsning. Jeg mener, at jeg spurgte kommunen, og de sagde, at det var der nok ikke noget i vejen for, sagde den daværende ejer af marken.

Han blev hørt som vidne i retten og forklarede, at han ikke havde noget på skrift - men mente at have fået tilladelsen i telefonen. Han havde ingen skriftlig dokumentation, men havde efterfølgende haft myndighedsbesøg på sin ejendom flere gange. Ingen havde nævnt noget om det fjernede vandhul.

Anede intet

Det skete først mange år senere, da Miljøstyrelsen opdagede det forsvundne vandhul ved at sammenligne luftfotos fra 1995 og billeder af nyere dato. Faktisk blev der ved denne lejlighed alene i Tønder Kommune opdaget flere hundrede uoverensstemmelser mellem registreret beskyttet natur og faktuelle forhold.

- Noget kan være forsvundet af naturlige årsager, mens andet er fjernet ulovligt, forklarede Tønder Kommunes sagsbehandler, der ligeledes blev hørt som vidne i den verserende sag.

Det var vidnet, der rejste sagen overfor den nuværende ejer. I første omgang kom der ingen reaktion. Men da hun i januar 2017 sendte et udkast til påbuddet om at genskabe hullet, talte de i telefon sammen. Men den 51-årige undlod at efterkomme påbuddet, og så endte sagen hos politiet.

Anklager Stine Stærmose var ikke i tvivl om, at den daværende ejer havde fjernet vandhullet ulovligt, og den nuværende ejer havde gjort sig skyldig i ikke at have efterkommet påbuddet. Derfor fremsatte hun påstanden om en bøde på 10.000 kroner.

Billedet viser tingenes tilstand på en mark øst fra Dravedvej i dag. I den blå cirkel ses et vandhul. Tidligere var her yderligere et hul, men det forsvandt, da det i 1996 blev fyldt op. På den konto blev det tilbageværende hul forstørret. Skærmfoto: Google Maps

Tilladelse

Sagens forsvarer, advokat Joan Vollertsen fra Aabenraa, har speciale i sager vedrørende landbrug. Hun krævede frifindelse og pegede blandt andet på, at vandhullet var fjernet efter forudgående godkendelse. Myndighederne har ikke reageret i over 20 år.

- Det bestyrker udsagnet om, at han (den tidligere ejer, red.) har fået tilladelse til det, han har gjort, sagde forsvareren og rejste spørgsmålstegn ved, om vandhullet overhovedet var omfattet af naturbeskyttelsesloven. Hvis det udtørrede om sommeren og lå midt i almindelig omdriftsjord, var det efter hendes opfattelse ikke tilfældet.

Der bliver afsagt dom i sagen kommende onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce