Annonce
Esbjerg

Forsvaret fjerner midlertidige militærbroer fra Ribe Å

Til efteråret går Forsvarets Ingeniørregimentet fra Skive Kaserne igang med at pille de tonstunge militærbroer ned over Ribe Å. Foto: André Thorup
Der er godt nyt for sejlerfolket i Ribe Å, idet Forsvarets Ingeniørtropper til efteråret vender tilbage til Ribe for at hente de to midlertidige militærbroer tilbage til Skive Kaserne, inden de overhovedet er blevet brugt.
Annonce

Ribe: Fra efteråret 2020 bliver der igen bedre forhold for at sejle til og fra Skibbroen i Ribe.

Da flyttes nemlig de to midlertidige militærbroer, der skal føre trafikken over Ribe Å under arbejdet med Ribes nye klapbro, når dette forventes påbegyndt i foråret 2022, og ved at fjerne militærbroerne fjernes den gene, der har givet en markant lavere frihøjde for sejlads.

Efter en længerevarende dialog med Forsvarets Ingeniørtropper forklarer man nu fra Vejdirektoratret, at de to broer flyttes tilbage til Skive Kaserne til september, og dermed nåede broerne overhovedet ikke at blive taget i brug ud over en særdeles velbesøgt Åben Bro-dag, inden de nu fjernes igen.

Broerne blev samlet af Ingeniørtropperne i juni 2019, og projektleder hos Vejdirektoratet, Mike Boesen, bekræfter, at broerne nu igen skilles ad og fjernes efter aftale mellem Vejdirektoratet, Forsvaret og Ribe Sejlklub.

- Ingeniørtropperne havde en ledig tid i kalenderen i september, så vi blev enige om, at det er det vi gør. De er mere til gavn der end i Ribe, hvor de vil være til unødig gene for sejlads på åen, siger Mike Boesen og forklarer, at Vejdirektoratet refunderer de omkostninger for Forsvaret, der er forbundet med at have mandskab bosat i Ribe i forbindelse med nedtagningen. Selve broen er stillet gratis til rådighed af Forsvaret.

- De bliver skilt helt ad og kørt tilbage til Skive Kaserne. De får sådan set en ekstra øvelse ud af det, så de på den måde kan forfine det, de er eksperter i, siger Mike Boesen, der endnu ikke kender den eksakte dato i september, hvor broerne pilles ned.

Projektlederen regner med, at militærbroerne fragtes tilbage til Ribe og samles igen i foråret 2022, inden den nye klapbro opføres og står færdig i 2023, hvorefter Forsvaret så igen vender tilbage til en sidste nedpilning af de to broer.

Ringvejsbroen

De to militærbroer over Ribe Å samt den tilhørende vejdæmning igennem Ribe-marsken bliver først taget i brug, når Vejdirektoratet går igang med at skifte den nuværende ringvejsbro ud med en klapbro.

Broerne måler 42,67 meter i længden og er samlet af 14 stålsektioner. Hver bro har en samlet bredde på 6 meter, hvorpå køresporet bliver 4,2 meter på hver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Tønder tabte pusten efter pausen

Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce