Annonce
Danmark

Forsvaret leder efter hackertalenter på Youtube og i biografen

Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen er gået på jagt på Youtube efter hackere, der gerne vil ind og kæmpe cyberkrig i forsvaret. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Forsvarets Efterretningstjeneste går nu på jagt efter hackere til at hjælpe det danske forsvar - det er ikke noget krav, at straffeattesten er uplettet.

Cybersikkerhed: Den meget høje cybertrussel mod Danmark er et grundvilkår. Sådan står der i den seneste trusselvurdering fra Forsvarets Efterretningstjenestes (FE). Og det er ikke en trussel, som kamptrænede fysiske pragteksemplarer i hæren kan gøre noget ved. Der skal helt andre typer til, og tirsdag aften indledte FE en ny rekrutteringskampagne for at finde netop disse hackertalenter. De bedste af dem skal oplæres på et hackerakademi med henblik på at blive en del af FE's hacker-specialenhed.

Lokkemidlet er en Youtube-kampagnevideo, som minder om en scene fra en spændingsfilm. Dramatisk musik, hackere der sidder i en skyskraber i en storby med pc'ere, printplader og loddekolbe og pludselig går alt lys i hele byen ud. Videoen blev i aftes rullet ud på de sociale medier Youtube, Facebook, Twitter og Instagram, og den vil blive vist i reklameblokken, når den nye Starwars-film får premiere i biografen den 18. december, oplyser FE.

- Vi går ud på den her måde, fordi vi går efter en bred målgruppe af unge mennesker. Vi leder efter nogen, som har talent for at blive hackere for efteretningstjenesten, siger Lars Findsen, der er chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

- Vi tror ikke på, at en annonce under "job i staten" rammer den målgruppe, vi leder efter, tilføjer han.

- Er det en realistisk opgave, at hackerne skal lukke strømforsyningen til en hel by, som det sker i videoen?

- Det er jo ikke sådan noget, vi gør. Meningen med videoen er at skabe noget opmærksomhed og få folk til at spærre øjnene op og blive nysgerrige, så de overvejer, om det var noget for dem at komme ind på vores akademi, blive uddannet som hacker og måske, hvis man er virkelig dygtig, ende med et job i efterretningstjenesten.

Annonce

Truslen

”Den meget høje cybertrussel mod Danmark er et grundvilkår. Særligt kriminelles og statslige aktørers angreb truer danske interesser. Flere typer aktører angriber internettets infrastruktur, hvilket kan påvirke tilliden til, at almindelig it-sikkerhed beskytter danske organisationer tilstrækkeligt. Cyberspionage kan både påvirke dansk sikkerhed og dansk konkurrencedygtighed. Cyberkriminalitet kan i værste fald betyde, at virksomheder og myndigheder ikke kan levere samfundsvigtige ydelser.”

Kilde: Trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Straffede skal bare søge

I kampagnematerialet søger FE blackhat-talenter, og blackhat dækker normalt over en type hackere, der angriber, ødelægger og afpresser. I modsætning til whitehat, der forsvarer mod cyber-angreb.

- Når i snakker om blackhat, så ser det ud som om, I leder efter rigtige hackere?

- Det gør vi også.

- Det er jo ofte nogen, som bevæger sig på kanten af loven.

- Nu skal man passe på med at generalisere, men ja, det kan forekomme. Folk skal dog sikkerhedsgodkendes, og det er en konkret vuredering, og der er ikke nogen facitliste. Der vil være samtaler og personlige tests og i sidste ende, skal vi være sikre på, at personen har den integritet, der skal til for at arbejde for efterretningstjenesten.

- Så man er ikke nødvendigvis afskåret, selv om man har været straffet?

- Ikke nødvendigvis. Det er en konkret vurdering, og den er selvfølgelig meget grundig. Det er selvfølgelig ikke sådan, at vi samler på folk, der har gjort noget ulovligt. Men hvis man har de rette kompetencer, skal man endelig ikke holde sig tilbage fra at søge. Så skal man kaste sig ind i kampen, men det er et hårdt udskilningsløb, siger Lars Findsen og lægger ikke skjul på, at der stilles store krav:

- Man skal have et matematisk, logisk og teknologisk talent, og man skal være kreativ, nysgerrig og virkelig stædig, for det er svært. Man skal også have en høj grad af personlig integritet, for man får nogle værktøjer i FE, som også kan misbruges og som er ulovlige, hvis man bruger dem uden for vores regi. Man skal være et ordentligt og ærligt menneske, og det bliver grundigt testet, siger Lars Findsen.

Legetøjet lokker

Men evnerne er vigtigere end en uddannelse:

- Vi har jo eksempler på nogen på 18-19 år, som er kommet direkte fra gymnasiet, er gået gennem vores hackerakademi og direkte ind i ansættelse i efterretningstjenesten, siger Lars Findsen.

Der er dog også folk, der er betydeligt ældre og særdeles veluddannede, der er kommet gennem nåleøjet.

Den type kompetencer, som FE leder efter, er der mange andre i erhvervslivet, der er på jagt efter. Det er en hård konkurrence. Bliver man optaget på hackerakademiet, er det med en startløn på 30.000 kroner i måneden, mens man er under oplæring. Når de seks måneder er gået, kan lønnen stige betragteligt, hvis man bliver ansat i FE's Hacker-specialenhed.

- Lønnen er god, men vi har nogle rammer, og vi kan ikke helt give lige så meget som det private erhvervsliv. Men vi oplever, at betyder mere for mange unge mennesker at arbejdet giver mening. At de er med til at beskytte Danmark og varetage danske interesser, siger han og peger på en ting mere, der kan tippe karrierevalget over til FE:

- Det at være en del af et fagligt stærkt team, der tænker på samme måde, er tændt af de samme ting og arbejder sammen om for eksempel at trænge ind i en IT-infrastruktur. Det betyder virkelig meget. Og så har de jo bare noget udstyr, som er det fedeste, og det er som en slikforretning for dem, siger Lars Findsen.

FE's hackerakademi har fungeret siden 2016, og der har allerede været to små hold igennem uddannelsen. De bedste kommer videre til de teams, der arbejder på internettet under radaren. Nogle teams har til opgave at skaffe sig adgang til lukkede netfora, IT-systemer og computere. Andre har til opgave at standse igangværende og kommende cyberangreb mod Danmark.

Man skal ikke nødvendigvis have en ren straffeattest for at komme i betragtning til Forsvarets Efterretningstjenestes hackerakademi. Foto: Steve Marcus/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Sydjylland

Godt og skidt med negativ rente

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce