Annonce
Esbjerg

Forsvaret trækker sig tilbage: Fri bane for prestigeprojekt

I alt skal der opføres 418 studieboliger i varierende størrelser, og som det ser ud nu starter priserne fra omkring 3.500 kroner per måned. Boligerne er blandt andet unikke, fordi de er møblerede lejligheder. Desuden får beboerne adgang til store fællesarealer. Visualisering: BIG
Forsvarsministeriet har trukket sin indsigelse mod det højeste af de tre kaktustårne på Tovværksgrunden. Dermed er vejen åben for BIG-tårnene og boligprojektet A Place To Esbjerg.

Esbjerg: Så er der fri bane for det højeste af de tre tårne i Esbjergs nye boligprojekt med navnet A Place To Esbjerg, tidligere benævnt Esbjerg Towers.

Forsvarsministeriet har nu officielt trukket den indsigelse, der vakte vrede i Esbjerg Byråd i foråret, hvor politikerne som konsekvens måtte nøjes med at godkende de to af de tre tårne.

Som tidligere omtalt i JydskeVestkysten i april og maj indsendte ministeriet en indsigelse gående på en mulig forstyrrelse af Flyvestation Skrydstrups radar ved byggeriet af det højeste af tårnene på 61 meter. Det højeste tårn - et kombineret bolig- og erhvervsbyggeri i 17 etager - blev pludselig et nationalt sikkerhedsanliggende, fordi det fra ministeriets side blev gjort gældende, at bygningens højde muligvis ville kunne begrænse anvendelsen af Forsvarets TPS-radar på Flyvestation Skrydstrup 54 kilometer væk.

Helt sikker var ministeriet ikke, så Esbjerg Kommune blev bedt om at sørge for beregninger fra et certificeret rådgivnings-firma. Når disse beregninger var i hus, ville Forsvarsministeriet tage stilling til et eventuelt veto mod det højeste af tårnene.

Annonce

A Place to

  • Konsortiet bag A Place To er WINDROSE A/S, der er et partnerskab mellem bl.a. BIG - Bjarke Ingels Group, Heimstaden - et af nordeuropas største ejendomsselskaber og en erfaren direktion bestående af administrerende direktør Lars Kristensen og driftsdirektør Peter Høpfner. De kommende 10 år opfører WINDROSE flere tusinde nye bæredygtige boliger i verdensklasse til unge i Danmark og Europa.
  • A Place To Esbjerg er det første af en række spektakulære boligprojekter. i Esbjerg kommer det til at rumme 418 studieboliger.

Ingen radar-forstyrrelser

Som Esbjerg Kommune havde ventet, viser beregningerne, at det højeste tårn ikke kommer til at forstyrre forsvarets radar, og dermed er alle sten nu ryddet ad vejen for et fantastisk projekt, konstaterer borgmester Jesper Frost Rasmussen (V):

- Det er dejligt at Forsvaret er kommet til fornuft og den her indsigelse er frafaldet så vi kan få bygget de attraktive studieboliger, vi har brug for, og som vi hele tiden har syntes, er en fantastisk god ide, siger han.

Også formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), der sammen med borgmesteren foretog første spadestik til byggeriet af de to tårne, som gik i gang i begyndelsen af juni, jubler:

- Nu skal vi bare have det formelle på plads med et tillæg til den eksisterende lokalplan, og jeg forventer, at det kan ske forholdsvis hurtigt, siger Karen Sandrini.

Inden årets udgang

Og det kan det, mener direktør for Teknik & Miljø, Erik Jespersen, Esbjerg Kommune. Forvaltningen går nemlig nu i gang med at udarbejde et tillæg til den lokalplan, som Esbjerg Byråd vedtog i maj og som kun gav byggeret til de to af tårnene.

- Jeg forventer, at vi kan fremsætte tillægget til lokalplanen i august og sende det i en forkortet høring. Selve lokalplanen har jo været i høring, og nu drejer det sig udelukkende om byggeretten til det tredje tårn. Dernæst skal vi have samlet op på eventuelle bemærkninger fra høringsfasen, og så vil jeg tro, vi kan give tilladelse inden årets udgang. Jeg er meget tilfreds med, at Forsvaret trods alt har været hurtig til at gennemgå beregningerne og afklare situationen, siger Erik Jespersen.

Esbjergs nye boligprojekt med navnet A Place To, tidligere benævnt Esbjerg Towers, er på mange måder et specielt projekt, som sætter Esbjerg på verdenskortet. Illustration: BIG
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce