Annonce
Danmark

Forsvarets efterretninger: Fremmede magter forbereder sig på at angribe vores infrastruktur

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen i Forsvarsministeriets mahognikontor. Foto: Morten Rode
Angreb udefra via cyberspace, Ruslands konstante forsøg på at skabe tumult og mistillid i vestlige demokratier og den rå islamistiske terror er de tre ting, som Forsvarets Efterretningstjeneste har det stærkeste fokus på, når Danmarks skal forsvares. Men Kinas mål om at ændre verdensordenen fylder også mere og mere. Det viser tjenestens beretning, som avisen Danmark har fået indsigt i.

Risiko: Truslen fra cyberangreb mod el- og rent drikkevand, mod sygehuse og banker vokser hastigt.

Russernes intensiverer deres indblanding i offentlige debatter i et forsøg på at destabilisere frie, vestlige demokratier er på vej mod Danmark.

Terrortruslen er stadig latent, selv om Isil og al-Qaeda er blevet slået tilbage.

Og ude i horisonten lurer Kina med langsigtede strategier om at ruske fuldstændig op i den nuværende verdensorden.

Det er hovedpointerne i årsberetningen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som avisen Danmark har fået indsigt i.

Efterretningstjenestens chef Lars Findsen sidder sammen med forsvarsminister Trine Bramsen i ministeriets mahognikontor med udsigt til Christiansborg og taler om, at der i højere og højere grad er brug for åbenhed omkring FE's aktiviteter med at orientere sig om udefrakommende trusler mod Danmark. Blandt andet fordi der bliver brugt flere og flere skattekroner på efterretningstjenesten - lige under en milliard i år stigende til 1,1 milliarder når det nuværende forlig udløber i 2023.

- Danskerne skal vide, at vi har en efterretningstjeneste med de øjne og ører, der gør, at vi kan være trygge, når vi lægger os til at sove. Vi bliver nødt til at legitimere, at vi bruger stadig flere penge på det, siger forsvarsminister Trine Bramsen.

- Man har til enhver tid sagt, at verden er af lave, men lige i øjeblikket er der altså ekstra meget gang i den derude, siger Lars Findsen, chef for FE.

Der giver sig udslag i tjenestens beretning, der ud over at beskrive FE i moderne virksomhedstermer med kunder, produkter og formuleret kernefortælling, også er en forsmag på den årlige trusselsvurdering, der først kommer i sin endelige form senere på året.

Og der er ifølge FE og forsvarsministeriet fire hovedtrusler mod Danmark. Læs om de fire trusler kommenteret af FE-chef Lars Findsen og forsvarsminister Trine Bramsen her:

Annonce

1. Cyberangreb og -spionage

Spionage og angreb via cyberspace er en hastigt stigende trussel mod Danmark. Foto: Reuters/Kacper Pempel/Ritzau Scanpix

Truslen fra cyberspace fra fremmede aktører består både af klassiske elementer som spionage mod udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken og industrispionage, men også i stigende fra angreb mod kritisk infrastruktur: Den finansielle sektor, sundhedsvæsenet og forsyning af rent vand og energi.

- Cybertruslen er meget høj. Den ligger på højeste trin på vores skala. Lige nu mens vi sidder og snakker her, er der forsøg fra fremmede - statslige aktører og kriminelle - på at trænge ind i centrale danske systemer. Det foregår hele tiden, siger Lars Findsen.

- Kan en fremmed magt ramme vores infrastruktur, vores finansielle sektor, vores forsyninger, kan det gøre større skade på samfundet end klassiske, fysiske angreb, siger Trine Bramsen.

Deciderede destruktive angreb har Danmark endnu ikke været udsat for.

- Men vi har set scanninger, sonderinger, kortlægning. Forberedende handlinger fra fremmede aktører, der gør sig klar til at kunne gennemføre sådan et angreb. Vi er forbeholdne med at nævne nationerne, men på det generelle plan i forhold til cybertruslen er hovedaktøren Rusland. Vi har set denne type angreb fra Rusland på Ukraine på deres elsektor. Rusland bruger Ukraine som et laboratorium til at prøve nye former for cyberangreb af. Motivet fra Ruslands side - ud over træning i tilfældet Ukraine - er at svække borgernes tillid til samfundssystemet og myndighederne og skabe generel tumult. Dybest set at skabe mistillid til vestlige, liberale demokratier, siger Lars Findsen.

2. Rusland - gammel fjende med nye våben

Putins Rusland er en konstant aktør i Vesten med forsøg på påvirkning af samfundsdebatten. Foto: Markku Ulander/Lehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix

Påvirkningskampagner fra Rusland mod valg i Vesten er kendte - præsidentvalg i USA, Brexit-afstemning i Storbritannien, præsidentvalg i Frankrig. Der blev ikke konstateret egentlig russisk påvirkning af det danske folketingsvalg, men FE skriver i sin beretning, at det er "sandsynligt, at Danmark vil kunne blive ramt". Og at Rusland i en række lande har gennemført "påvirkning til støtte for partier, der skeptiske over for EU eller Nato."

- I Danmark har vi ikke set bredt orkestreret påvirkning foldet ud fra russisk side, men vi har set forberedende handlinger og mindre ting, hvor man via bots og falske profiler har grebet nogle historier, spredt dem, pumpet dem op og givet dem kunstigt momentum, siger Lars Findsen.

I sovjettiden handlede det primært om at finansiere og hjælpe miljøer i Danmark med sympati for den kommunistiske sag. Nu er det helt anderledes bredt orienteret, hvor målet er at mindske den folkelige opbakning til institutioner og skabe splittelse.

- Vi ser, at de støtter stærkt nationalistiske dagsordener i de vestlige lande, miljøer der er alt andet end venstreorienterede. I USA har vi set, at Rusland på nøjagtig samme tid har støttet sorte aktivister, der kæmper mod hvid politivold, og en organisation som Back The Badge, der støtter politiet og dets metoder. Bare for at skabe splid og kaos og for at medvirke til, at det ser ud om, samfundet hænger i laser. Kan man reducere sin modstanders sammenhængskraft, har man selv vundet noget. Sådan er tænkningen, siger Lars Findsen.

- Jeg har oplevet at kalde til samråd i Folketinget om trusler i Malmø, hvor der pludselig opstod en stærk russisk interesse for samrådene. Som politikere skal vi hele tiden være opmærksom på, at der kan være andre spillere i lokalet og skjulte dagsordener, siger Trine Bramsen.

3. Islamistisk terror

Mindehøjtidelig for terrorangrebet i New York 11. september 2001. Foto: Spencer Platt/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

Isil har mistet sit territorium i Syrien, og det har reduceret evnen til at gennemføre store angreb af islamisk terrorangreb, skriver FE i sin beretning.

- Men vi skal stadig holde øjnene stift mod dem, fordi bedst som vi tror, de er i dvale, popper de op igen. De har netværk og store kommunikationskanaler, så derfor har vi ikke råd til at betragte dem som værende færdige. De har en påvirkningskraft og leverer inspiration gennem f.eks. Youtube og Twitter, hvor en celle for eksempel kan kommunikere med en ensom ulv. Det er helt ny måde at være i krig på, siger Trine Bramsen.

- Selvom Isil har mistet deres kalifat, ser vi, hvordan de i øjeblikket arbejdet på at udvikle nye metoder for, hvordan de kan fremme deres dagsorden, der handler om terrorangreb mod Vesten. Al-Qaeda har ligget i læ af Isil i de seneste år, men de har hele tiden været der, og vi ser også, at de begynder at genvinde momentum, siger Lars Findsen.

4. Kina - riget rykker mod midten

Kina er kun lige kommet igang med deres langsigtede strategi for at ændre verdensordenen. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

FE bruger flere og flere ressourcer på at kigge Kina i kortene. Så hvor cyberangreb, Rusland og terror hidtil har været de tre dominerende trusler mod Danmark udefra er Kina nu på vej op i prioriteterne.

- De bevæger sig meget hurtigt frem og har meget store ambitioner i forhold til den politiske verdensorden, hvor vi er særligt opmærksomme på dem gennem Arktis og deres interesser for råstoffer. Det karakteristiske ved Kina i forhold til f.eks. Rusland, som kan agere meget impulsivt, er, at deres dagsorden er meget langsigtet. De opererer med meget lange tidshorisonter - også i forhold til Vesten. De er helt anderledes strategiske i forhold til Rusland, siger Lars Findsen

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce