Annonce
Udland

Forsvarsminister vil have cybersikkerheden i EU styrket

EU skal samlet imødegå fremtidens trusselsbillede, men der er ingen planer om yderligere dansk deltagelse.

Cybersikkerhed og investeringer i kritisk infrastruktur skal styrkes på tværs af EU-landene.

Sådan lyder det fra den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), inden et ministerrådsmøde i Bruxelles tirsdag.

- Jeg kommer til at fremhæve cybersikkerhed, hybride trusler og investeringer i kritisk infrastruktur. Det er noget, vi bør løfte i samarbejde på tværs af EU-landene, siger ministeren.

Danmark står grundet EU-forsvarsforbeholdet uden for en række europæiske samarbejder, herunder EU's udvidede forsvarssamarbejde, Pesco.

Det kan have betydning for cybersikkerheden i Danmark, men ministeren ser stadig mulighed for dansk indflydelse på fremtidens samarbejde.

Derfor er der for nuværende ingen gode argumenter for videre dansk deltagelse i Pesco, mener hun.

- Der er jo en reel diskussion, om der er noget, vi gerne vil deltage i, som vi ikke kan deltage i med det forbehold, vi har.

- Jeg har svært ved at se de stærke argumenter for, at vi ikke kan være med, der hvor vi gerne vil være med, siger hun til Ritzau.

Den Europæiske Forsvarsfond er ikke omfattet af det danske forbehold, og Trine Bramsen vil her advokere for et fokus på fremtidens trusselsbillede.

I perioden 2021-2027 afsætter EU 13 milliarder euro til Den Europæiske Forsvarsfond, som kan gå til forsvarsmæssig udvikling og forskning - herunder cybersikkerhed.

Det kan være til gavn for danske virksomheder, der efter generelle EU-udbudsregler kan byde på potentielle opgaver.

Fonden har også potentiale til at give virksomhederne flere muligheder for at beskytte sig mod cyberkriminalitet.

Et eksempel blandt danske virksomheder er høreapparatskoncernen Demant, der i september blev udsat for et hackerangreb. Det kostede koncernen mellem 550 og 650 millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce