Annonce
Danmark

Forsvarsminister forstår USA's beslutning om Tyrkiets F35-exit

Axel Schmidt/Reuters
Tyrkiet kan ikke være en del af F35-programmet og samtidig købe missilforsvar af Rusland, siger Trine Bramsen.

Den danske forsvarsminister har forståelse for, at USA har udelukket Tyrkiet fra F-35-kampflyprogrammet, efter at landet har købt det russiske luftforsvarssystem S-400.

- Jeg har fuld forståelse for den amerikanske beslutning, for Tyrkiets anskaffelse af S-400 rejser alvorlige spørgsmål om solidaritet i Nato, siger Trine Bramsen (S).

- Jeg mener ikke, at man kan være med udvikling af kampfly, når man køber systemer, som skal modarbejde selv samme kampfly, siger hun.

Den militære luftbase Mürted Airfield Command nordvest for Tyrkiets hovedstad, Ankara, modtog fredag i sidste uge de første dele af det russiske luftforsvarssystem S-400. USA har længe forsøgt at forhindre den levering.

Købet fra russerne vil ifølge USA gå ud over F-35-programmet og gavne den russiske efterretningstjeneste.

Trine Bramsen vil ikke kommentere, hvad hun har fået af konkrete henvendelser, og hvor meget Danmark er blevet involveret i beslutningen, men hun håber, den vil sende et stærkt signal til Tyrkiet.

- Det gør jeg, fordi jeg oprigtigt ønsker, at Tyrkiet forsat skal være en vigtig del af Nato-samarbejdet, siger forsvarsministeren.

F-35-flyet er det mest avancerede fly i USA's arsenal og bliver brugt af Nato-lande, herunder Danmark.

I juni 2016 besluttede Forsvarsforligskredsen i Danmark at anskaffe 27 F-35-kampfly som erstatning for de nuværende 44 F-16-fly til en forventet samlet pris på 56 milliarder kroner.

Trine Bramsen vurderer, at det er for tidligt at sige noget om, hvad Tyrkiets udelukkelse af F35-programmet betyder for det store samarbejde.

- Vi står jo mange lande sammen om det her samarbejde, så man kan heller ikke slutte, at det får direkte betydning for Danmarks indkøb af kampfly, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Kunstværk fra losseplads bør placeres ved kanoner

Politikerne i byrådet sagde tak for ideen, men til forslag og senere beslutning bliver det aldrig. Det hengemte kunstværk Telemuren kommer ikke til at stå på Markedspladsen, og begrundelsen er lige så rigtig, som den er åbenlys. Kunstværket er for stort og vil vende op og ned på de planer, der allerede ligger for den centrale plads i Aabenraas midte. Så langt, men ikke ret meget videre. Alle – i hvert fald langt de fleste – er enige om, at Telemuren skal fjernes fra lossepladsen i Sdr. Hostrup og komme til ære, værdighed og anskuelse igen. 12-13 års misrøgt af et kunstværk skal naturligvis slutte. Det er politikerne heldigvis enige om, og tilbage står blot spørgsmålet: Hvor skal den misrøgtede mur stå? GODE OG ENGAGEREDE borgere i Aabenraa kom med det forslag, at muren kunne placeres på Markedspladsen – altså tæt på, hvor den oprindeligt stod. Et anerkendelsesværdigt forslag, som blev taget så seriøst, at politikerne besluttede at behandle det. Forslaget var andet og mere end en fiks idé, det indeholdt substans, men ulemperne var trods alt for store. Eller rettere: Telemuren er for stor til Markedspladsen. DET GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL er altså stadig ubesvaret. Hvor skal kunstværket så placeres? Et område ved Arena Aabenraa har været bragt i spil, men jordbundsforhold gør, at den placering vil fordyre flytningen og opstillingen. Andre har foreslået, at Telemuren skulle sendes ud af byen og til andre dele af kommunen; det har sågar været foreslået at dele Telemuren i flere stykker, men andet end mere eller mindre seriøse strøtanker har der ikke været tale om. Et kunstværk hverken skal eller må splittes ad. Medmindre opsplitningen i sig selv er et kunstværk, og kunstneren er med på den idé. Det er hun ikke. At eksportere det til omegnsbyerne har kunstneren selv, Ulla Viotti, modsat sig. Tilbage er altså et nyt hjem for Telemuren i Aabenraa. DET OPLAGTE VALG synes at være området foran rådhuset, hvor et gammelt kanonbatteri allerede er placeret. Det forslag er for længst bragt i spil og synes lige nu at være det bedste. Af flere grunde: Dels fordi historie og kunst er et godt match. Dels fordi området er stort, hvilket betyder, at det 45 meter lange, fem meter brede og 1,8 meter høje kunstværk får den plads, værket har brug for. Det kommer ikke til at fylde uforholdsmæssigt meget. PLACERES TELEMUREN SOM nabo til kanonbatteriet, vil det tilmed kunne beskues dagligt af tusinder – om end på afstand – men Aabenraa vil vigtigst af alt få en turistattraktion mere. Kunstværket kaldes af kendere for betydeligt. Og med den vanvittige placering på en losseplads igennem mere end et årti rummer Telemuren samtidig en dramatisk historie. Ja, reelt en grotesk historie. Den slags har det med at lokke andre end kendere til. GOD SØNDAG

Annonce