Annonce
Indland

Forsvarsministeren beskyldes for vildledning om støj fra kampfly

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) beskyldes nu for at have vildledt Folketinget. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Forsvarsministeren undlod vigtige oplysninger før en milliardbevilling til nye kampfly, siger eksperter.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har vildledt Folketinget i sagen om, hvor meget de kommende danske F-35-kampfly vil støje, vurderer to eksperter i forvaltningsret.

Det skriver Jyllands-Posten.

Eksperternes vurdering er foretaget på baggrund af forløbet op til, at Folketingets Finansudvalg i december 2017 bevilgede over 16 milliarder kroner til det nye kampfly.

Her undlod ministeren nemlig i flere omgange at oplyse Folketinget om, at der var problemer med at få valideret tiltag, som skulle sikre, at flyet kunne flyve sådan, at beboerne ved Flyvestation Skrydstrup ikke ville blive tvunget ud af deres huse af støjen.

Det viser en aktindsigt, som Jyllands-Posten har fået. Heraf fremgår det, at Forsvarsministeriet forsøgte at få blåstemplet, at man ved at ændre på flyets motorindstillinger kunne få flyet til at støje mindre, end flyproducentens støjdata viste.

Men de danske beregninger ville blandet andet det amerikanske udviklingskontor for F-35-flyet, Joint Program Office i USA (JPO), ikke kunne godkende.

"Ingen vil tage ansvaret for dette", skrev en medarbejder i JPO i en mail til det danske kampflykontor allerede i september sidste år.

Disse oplysninger videregav Hjort Frederiksen dog ikke til Folketinget forud for mødet i december, hvor politikerne godkendte milliardindkøbet. Dermed kan flykøbet komme til at koste skatteborgerne flere penge til støjgener end hidtil oplyst.

- Hvis der har været den mindste tvivl om tallene, skulle det have været fremlagt for Folketinget. For på det tidspunkt i november og december kunne regeringen ikke have været i tvivl om, at der var massiv politisk interesse for sagen, siger professor i forvaltningsret Sten Bønsing til Jyllands-Posten.

Det samme mener professor i forvaltningsret Jørgen Albæk Jensen:

- Og her er det da en ekstra skærpende omstændighed, at den ikke gjorde det, når nu flere partier i Folketinget direkte havde rejst sagen, siger han.

Forsvarsministeriet afviser i en skriftlig udtalelse, at der er tilbageholdt oplysninger for Folketinget:

- Folketinget var før vedtagelsen af aktstykket orienteret om, at flystøjsproblematikken håndteres i regi af en anlægslov, der fremsættes i 2019. I øvrigt havde Forsvarsministeriet ikke på tidspunktet for Folketingets vedtagelse af aktstykke 31 afklaret, at de optimerede flyveprofiler ikke var brugbare.

Den forklaring afvises dog af Bønsing og Albæk Jensen, som overfor Jyllands-Posten fastholder, at selv den mindste tvivl om støjberegningerne skulle have været fremlagt for Folketinget på grund af størrelsen af det statslige indkøb.

Både R, SF og Enhedslisten kalder det uacceptabelt.

- Der er et mønster. Hver gang Folketinget skal beslutte noget om flyet, bliver de dele, som er kritiske, og hvor borgerne på en eller anden måde kommer i klemme, skjult for Folketinget, siger Eva Flyvholm (EL) til Jyllands-Posten.

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Regeringen gør for lidt ved giftgrunde

Et forbavsende bredt flertal af partierne i Folketinget kunne i december blive enige om ét af de største politiske eksperimenter i nyere tid. Det var, da de indgik aftalen om klimaloven med dens mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Prisen er endnu uvis, men den kan blive tårnhøj. Til gengæld er det sikkert, at det ikke vil kunne mærkes på det globale klima, om målet bliver nået eller ej. Dertil er den danske udledning af klimagasser for beskeden. Til sammenligning er det lige så forbavsende, at der i finansloven ikke kunne skaffes flertal for at finde flere penge til oprensning af de ti største giftforureninger i Danmark. Her er den mulige pris kendt. Den bliver på op imod fire milliarder kroner. Og effekten af en oprydning vil være mærkbar for både natur og de mennesker, der bor ved de giftramte områder. Her kunne nogle af de penge, vi som samfund risikerer at skulle brænde af på at nå klimamålet i 2030, gøre gavn. Det er regionernes opgave at stå for oprydningen på giftgrundene, men de har slet ikke penge nok til at løse opgaven. Derfor skal der mange flere penge til fra staten, hvis giften skal væk fra blandt andet Kærgård Plantage, Grindsted og Himmark Strand på Als. De tre steder er alle blandt landets ti største forureninger. Desværre lader miljøminister Lea Wermelin (S) ansvaret forblive hos regionerne. Hun har meddelt dem, at de må komme med en samlet plan, og så må de se, hvad de kan få ud af deres årlige økonomiforhandlinger med staten. Det er meget uambitiøst af en regering, som ellers har meget høje ambitioner på naturens vegne. I stedet er der brug for en bred politisk aftale i Folketinget, som fastlægger et mål for, hvornår de såkaldte generationsforureninger skal være fjernet. Med tilhørende finansiering. Den nuværende situation med dens uvished for de giftramte områders fremtid er helt uacceptabel.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];