Annonce
Sport

Forsvarsspiller laver kovending og indgår ny AaB-aftale

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kasper Pedersen dropper planer om et skifte til udlandet og har indgået en ny kontrakt med AaB.

Forsvarsspilleren Kasper Pedersen skal også i fremtiden tørne ud for superligaklubben AaB.

Lørdag har 26-årige Pedersen indgået en ny kontrakt med AaB, så han er bundet til den nordjyske klub frem til sommeren 2021.

Forsvarsspillerens tidligere kontrakt udløb ved udgangen af juni, og allerede i løbet af foråret havde han meddelt AaB, at han ikke ville forlænge kontrakten, men i stedet skifte til en klub i udlandet.

Formentlig som konsekvens af den udmelding blev han fravalgt i den afsluttende del af sidste sæson, men nu har han altså alligevel viet sin fremtid til AaB efter at have været uden kontrakt i tre uger.

- Der har været en masse interesse fra flere steder i Europa. Blandt det der var konkret, var der intet, der kunne trumfe AaB på det sportslige plan, siger Kasper Pedersen, der kan komme i spil i søndagens hjemmekamp mod Sønderjyske.

- Det bliver selvfølgelig specielt, når jeg for nylig har taget afsked med fansene. Jeg havde jo troet, at der ville gå længere tid, før jeg var tilbage. Men jeg glæder mig meget til at hilse på dem igen, tilføjer han.

Sportsdirektør Allan Gaarde er glad for, at Kasper Pedersen foreløbig har skrottet sine flytteplaner.

- Vi har i flere omgange gjort det klart for Kasper, at vi gerne ville have ham med videre, men vi havde forståelse for, at han gerne ville forsøge sig i udlandet.

- Da det så ikke lykkedes, er vi superglade for, at vi endelig har fået en toårig aftale med ham, for det har hele tiden været vores førsteprioritet at forlænge med ham, siger sportsdirektøren.

Kasper Pedersen har spillet 144 kampe for AaB. Han skal kæmpe med Jores Okore og Mathias Ross om spilletiden i nordjydernes centrale forsvar.

/ritzau/

Annonce
AaB indgår ny aftale med Kasper Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce