Annonce
112

Stor eftersøgning slut: Plejehjemsbeboer fundet død

Flere frivillige hjalp Syd- og Sønderjyllands Politi med eftersøgningen. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 62-årige mand, der lørdag den 22. februar forsvandt fra plejehjemmet Søgården, er fundet død.

Manden blev fundet i udkanten af Varde af en frivillig hjælper, der straks kontaktede Syd- og Sønderjyllands Politi. Ifølge politiet er der intet, der tyder på en kriminel handling.

Den 62-årige hjerneskadede mand, der boede på plejehjemmet Søgården, et alternativt plejehjem til tidligere og nuværende misbrugere med et plejebehov, blev fundet klokken 15.59 i udkanten af Varde. Syd- og Sønderjyllands Politi sendte straks en patrulje ud, der bekræftede, at det var den 62-årige plejehjemsbeboer.

Syd- og Sønderjyllands Politi har søgt siden lørdag aften med politihunde og helikoptere. Søndag morgen fik de selskab af flere frivillige, der hjalp til med søgningen.

Nu er det politiets opgave at fastslå en dødsårsag for plejehjemsbeboeren.

Den afdøde 62-årige mands familie er underrettet.

Syd- og Sønderjyllands Politi havde hundepatruljen igang for at finde den forsvundne mand. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.
Forsvaret bistod med helikopter i forbindelse med eftersøgningen. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Nu er 187 døde med coronavirus i Danmark

Annonce