Annonce
Sønderborg

Forsyning vil bygge nyt renseanlæg for 300 millioner

Med inspiration fra dette renseanlæg ved Aarhus vil Sønderborg Forsyning selv producere energi til driften på anlægget. Der sker gennem biogas. Prfoto

Renseanlæggene i Gråsten, Broager, Himmark og Sønderborg står overfor store renoveringer. I stedet vil Sønderborg Forsyning bygge et nyt, fælles renseanlæg ved Kær Vestermark.

Sønderborg: Renseanlæggene i Gråsten, Broager, Himmark og Sønderborg står overfor store renoveringer eller nybyggeri. Derfor ønsker Sønderborg Forsyning at nedlægge de fire renseanlæg og i stedet bygge et nyt, fælles renseanlæg ved Kær Vestermark til 300 millioner kroner.

- Vi har kigget på, hvad der er af andre muligheder i stedet for at reparere på de gamle renseanlæg. Vi ønsker at bygge et nyt og nedlægge Gråsten, Broager, Himmark og Sønderborg renseanlæg, siger Lars Riemann, der er direktør for Sønderborg Forsyning.

Ønsket er at placere anlægget ved Sønderborg Kraftvarmeværk på Vestermark. Der skal laves kommuneplantillæg, lokalplan samt en vvm-proces. Der skal anlægges 35 kilometer ledning til spildevandet, som skal ledes til det nye anlæg i Sønderborg. Ledningen skal blandt andet krydse Sønderborg-motorvejen, jernbanen, Dybbøl Banke samt gå under Alssund. Derfor skal der blandt andet også søges 33 tilladelser og dispensationer til for eksempel krydsning af diger, vandløb og Dybbøl-fredningen.

- Det er ikke et ukompliceret projekt. Der er masser af mulige hurdler i vejen. Men vi tager det, når vi kommer til det. Vi har bare i år 120 projekter med kloakering, så vi er vant til de processer, siger Lars Riemann.

Annonce

Centralrenseanlæg

Tidsplan går efter at sætte værket i prøvedrift i 2024 samt i drift i 2025. De gamle renseanlæg skal rives ned - og der skal bygges pumpestationer, så vandet kan ledes til Sønderborg. Ledningerne skal bl.a. krydse Rinkenæs Bugt, Alssund og Augustenborg Fjord. Anlægget skal rense vandet mekanisk, biologisk og kemisk, før det ledes ud i Alssund. Anlægget vil fylde 10-15.000 kvadratmeter med tanke samt 2000 kvadratmeter med bygninger.

Udgiften på 300 millioner dækker både ledninger samt selve anlægget på Vestermark.

Dyrere afgift

På det større renseanlæg bliver det billigere at rense spildevandet, men taksten på vandafledningsbidraget bliver større ved forbrugerne.

- Størrelsen på anlægget har en stor betydning. Jo større, jo billigere kubikmeter spildevand kan man producere. Det bliver mere energirigtigt end i dag. I dag er anlæggene rigtig store energislugere. Forbrugerne vil kunne se en dyrere regning, men det vil de også, hvis man renoverede de gamle anlæg i stedet for, siger Lars Riemann.

Udover en takststigning tages der et lån.

Det nye renseanlæg skal producere biogas, og Lars Riemann håber, at energiforbruget vil gå i nul.

Teknik- og miljøudvalget har godkendt igangsættelsen af kommuneplantillæg, lokalplan samt vvm-proces.

- Det er en stor investering i fremtiden, og vi er alle mand bag det. Der kommer borgermøde, da vi gerne vil have, at man inddrager borgerne og lytter til dem, siger udvalgsformand Aase Nyegaard (Fælleslisten).

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce