Annonce
Sønderborg

Forsyningen forbereder åbning af genbrugspladserne for private

Gråsten Genbrugsplads har lige som alle andre kommunale genbrugspladser haft lukket. Nu ser det ud til, at alle kommunale genbrugspladser snart åbner igen. Foto: Birthe Juul Mathiasen
En ny anbefaling fra Kommunernes Landsforening gør, at Sønderborg Forsyning kan genåbne genbrugspladserne.

Sønderborg: Der er adskillige haveejere og andre borgere, som meget gerne vil køre på genbrugspladserne og aflevere affald. Nu ser det ud til, at der bliver en genåbning af genbrugspladserne i løbet af få dage. Det sker efter en ny anbefaling fra Kommunernes Landsforening.

- Vi vil gøre alt for, at vi kan nå at genåbne genbrugspladserne allerede fra tirsdag den 31. marts. Men der er en række ting, som vi først skal have på plads, for at vi kan åbne på en forsvarlig måde for kunder og vores ansatte, siger direktør Hans Erik Kristoffersen fra Sønderborg Forsyning.

Genåbningen sker på baggrund af en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed angående privates adgang til genbrugspladserne. Vurderingen er, at det er forsvarligt at åbne genbrugspladserne, hvis der tages en række hensyn. Derfor vil Sønderborg Forsyning i løbet af mandagen orientere om de "færdselsregler", som kommer til at gælde på hver af Sønderborg Forsynings genbrugspladser.

- For at være på forkant havde bestyrelsen i Sønderborg Forsyning et ekstraordinært bestyrelsesmøde mandag den 23. marts, fortæller Tom Hartvig Nielsen, formand for Sønderborg Forsyning.

- Her drøftede vi forskellige muligheder for at åbne pladserne, hvis myndighederne skulle ændre vurderingen. Derfor er vi godt på vej i planlægningen af åbningen, siger han.

Glansager genbrugsplads har i mere end en uge været åben for virksomheder med CVR-nummer, og fra 25. marts har der også i et begrænset tidsrum været åbent for aflevering af erhvervsaffald på Skodsbøl genbrugsplads ved Broager og Vesterlund genbrugsplads ved Nordborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Stærk utilfredshed i Tønder og stor glæde på Rømø: Grænseåbning får meget blandet modtagelse

Sydjylland

Camping-indehaver skuffet over Mette Frederiksens delvise grænseåbning: Vi har brug for weekend-turister

Annonce