Annonce
Læserbrev

Fortsat røg fra den brændende platform

Annonce

Læserbrev: En stor tak til Lægeforeningens formand Andreas Rudkøbing for sit vigtige indlæg om særligt de unges store forbrug af nikotinprodukter. Det budskab bør vi tage til os her i Esbjerg Kommune.

Byrådet lagde i maj sidste hånd på en strategi for en røg- og tobaksfri fremtid i Esbjerg Kommune. Men der kan allerede være grund til at se strategien efter i sømmene og justere den. For blot få dage efter, at strategien var godkendt, udkom den rapport, som Andreas Rudkøbing henviser til. Danskernes rygevaner 2019 viser, at næsten hver fjerde dansker bruger et nikotinprodukt. Og at det særligt er de unge mellem 15-29 år, som er kunder i tobaksindustriens marked for afhængighed.

Det presser vores fælles vision om et røgfrit Esbjerg i 2030. Derfor bør vi give tobaksstrategien et hurtigt eftersyn. Og overveje om nogle af de effektive indsatser, som ikke kom med, for eksempel flere røgfri miljøer og røgfri arbejdstid i kommunen, alligevel skal iværksættes.

På det nationale niveau må de gode initiativer i den nye tobakshandleplan nu sættes i værk. Og så skal alle vide, at snus er farligt og stærkt sundhedsskadeligt, det er en fælles opgave. Nikotinen i snus kan give varige skader på unge hjerner. Snus øger risikoen for kræft.

Det ætser og gør uoprettelig skade på tandkødet og påvirker kredsløbet. Og så får det de unge ind på tobaksindustriens marked for afhængighed. Det bør alle, som har med unge at gøre, lærere, trænere, foreningsledere med videre have at vide.

Hver eneste dag begynder 40 børn og unge i Danmark at ryge. Vi har travlt.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce