Annonce
Erhverv

Fortsat uvis fremtid for tøjbutikker

Skæbnen for herretøjsforretningen Wagner i Aabenraa er fortsat uvis. Foto: Henrik Dürr
Medarbejderne i to tøjbutikker på gågaden i Aabenraa ved stadig ikke, om de er købt eller solgt. Det samme gælder for flere andre butikker i landet.
Annonce

Aabenraa: Om herretøjsforretningerne Tøjeksperten og Wagner fortsat er at finde på gågaden i Aabenraa efter månedens udgang er stadig uvist.

I mandags oplyste PWT Group A/S, der blandt andet har butikkerne Tøjeksperten og Wagner, at selskabets egne 84 butikker vil blive reduceret til 64 butikker, og at virksomhedens 575 medarbejdere forventes reduceret med 180 medarbejdere.

Der blev dog ikke sat navn på, hvilke butikker der skal dreje nøglen om, og det er der fortsat ikke.

- Der er stadig forhandlinger i gang, så der er ikke noget nyt omkring, hvilke butikker der lukker, siger Brian Børsting, der er marketing manager hos PWT Group A/S, som har hovedsæde i Aalborg.

Brian Børsting forventer dog, at selskabet kan melde noget ud om ganske kort tid.

- Jeg håber, at tingene falder på plads inden ugens udgang, siger han.

Jeg håber, at tingene falder på plads inden ugens udgang.

Brian Børsting, marketing manager i PWT Group A/S

Annonce

Ingen kommentar

Hos både Tøjeksperten og Wagner i Aabenraa, der ligger lige over for hinanden på gågaden, går man i disse dage spændt rundt og venter på en afgørelse. Ingen af butikkerne ønsker dog at kommentere situationen lige nu.

Det globale udbrud af COVID-19 og de alvorlige negative effekter på PWT Groups drift og økonomiske udvikling betød, at selskabet i april indledte en såkaldt indenretlig rekonstruktion for at sikre en reorganisering af virksomheden.

De planlagte butikslukninger og forventede afskedigelser sker som en del af den fremlagte og af kreditorerne godkendte rekonstruktionsplan.

- Det er en hård beslutning, som desværre er absolut nødvendig, for at vi kan lykkes med at redde PWT og dermed et fortsat betydeligt antal arbejdspladser for dygtige medarbejdere. Jeg er frygtelig ked af det over for de medarbejdere, vi vil skulle sige farvel til, men der er desværre ikke andre muligheder, sagde CEO i PWT Group, Ole Koch Hansen, i en pressemeddelelse mandag.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce