Annonce
Kolding

Fortvivlet nabo klager over kommunens dispensationer til ulovligt byggeri

Dorthe Schandorff bor på Kærmindevej 17 i Kolding og hendes nabo har bygget denne tilbygning til sit hus i baggrunden. Det ligner to huse, men det er altså kun et. Nu har Dorthe Schandorff klaget til Statsforvaltningen over Kolding Kommunes mange dispensationer til byggeriet. Foto: Søren Gylling.
På Kærmindevej 17 i Kolding har Dorthe Schandorff og hendes familie fået udsigt til en stor rød tilbygning hos naboen, der har overskredet sine tilladelser flere gange. Men der er intet at stille op, siger byggesagschef.

Kolding: En husejer på Kærmindevej i Kolding har klaget til både Planklagenævnet i Nævnenes Hus og Folketingets Ombudsmand over Kolding Kommunes håndtering af en byggesag, der har givet husejeren store gener i form af naboens tilbygning.

Oprindeligt søgte naboen Kolding Kommune om tilladelse til at opføre en tilbygning, som ifølge de vedlagte tegninger ville blive 6,60 meter høj. Det fik han, og Kolding Kommune vurderede ikke, at projektet var af en sådan karakter, at det skulle i nabohøring, før byggetilladelsen blev udstedt.

Da spærrene blev rejst på tilbygningen, viste det sig, at byggeriet var 9,21 meter højt.

- Jeg fik et chok, forklarer Dorthe Schandorff, som straks klagede til Kolding Kommune, der forlangte byggeriet standset.

Men Kolding Kommune forlangte ikke, at den angivne byggehøjde på 6,6 meter skulle overholdes.

Det kan man nemlig ikke i henhold til den såkaldte byggeret, der som udgangspunkt giver alle husejere lov til at bygge op i 8,5 meters højde i villakvarterer som det på Kærmindevej med mindre andet er bestemt i lokalplaner, eller hvis andre særlige forhold er gældende. Og det er der ikke her, forklarer byggesagschef ved Kolding Kommune, Ingelise Jellesen.

Derfor nøjedes kommunen med at kræve, at byggeriet skulle ned i 8,5 meters højde, inden håndværkerne kunne fortsætte arbejdet.

Annonce

Syv centimeter

Nu står tilbygningen der, og endnu en landinspektør-måling har vist, at den er for høj.

Nu er bygningen 8,57 centimeter høj, men de øverste ulovlige syv centimeter har kommunen givet dispensation til, ligesom kommunen tidligere i forløbet har givet bygherren dispensationer til to andre overtrædelser af reglerne.

Det kan Dorthe Schandorff ikke acceptere.

- Jeg føler mig megauretfærdigt behandlet. Min retsfølelse og min tro på systemet er faldet så meget. Jeg er så sur og skuffet, siger Dorthe Schandorff.

Fra Nævnenes Hus har hun fået oplyst, at hun kan forvente, at der går 24 måneder, inden hendes klage er behandlet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce