Annonce
Læserbrev

Forvaltningen går imod politikernes gode intentioner for Sporets unge

Læserbrev: Glæden var stor, da de unge på Sporet kunne ånde lettet op, da der ved budgetforhandlingerne blev bevilliget penge til den fremtidige drift.

Glæden brast dog hurtigt, da det gik op for de unge på Sporet, at den daglige leder og de unges anker ikke fik lov at blive grundet forstokkede fagforeningsregler. Det betyder i praksis, at stillingen bliver givet til en af de opsagte i fyrerunden.

”Kloge m2” er det nye sort. Derfor skal Sporet naturligvis flyttes i nye ”kloge m2”. Det, der er besluttet af forvaltningen, er et lille lokale ved siden af Borger cafeen.

Mon vore politikere er klar over, at det de lovede netop, at stedet skulle videreføres i den ånd (citat: ”og med sammen leder, det er da planen”) som det var i inden budget forhandlingerne, bliver undermineret og dikteret alene af én chef på toppen af psykiatri og handicap. Jeg ville som politiker vende mit blik i dennes retning, og bede om en redegørelse.

Først bliver der givet disse skønne unge og udfordrede mennesker udsigt til et sikkert og trygt sted, og nu står de med dirrende mundvige og tårer i øjnene og skal sige farvel til hele konceptet, som de så inderligt og bravt har kæmpet for skulle få lov at overleve.

De tilbudte lokaler, som nævnt tidligere, indeholder bl.a. ingen køkken.

Netop en af de primære aktiviteter er at lave, sund, billig og varieret mad sammen, som et led i at lære at styre bl.a. økonomien, spise sund og styrke det sociale aspekt. Nu blive de så tilbudt lån af køkkenet på Sundhedscentret. Det vil sige, at denne aktivitet ikke kan fortsætte som en del af et trygt samlet tilbud. Ydermere kan *TUBA, som er en vigtig aktør i Sporets succes grundet lokalets minimale størrelse ikke længere tilbyde den, for mange vigtige og afgørende terapi på stedet. Når alle disse dele trækkes ud af så godt og sundt et sted, må man erkende, at der fra forvaltningens side er blevet set stort på, hvad intentionerne fra politisk side var, men også de mennesker der her bliver ramt.

Netop disse unge mennesker, der kommer fra familier med forældre med misbrug, har om nogen brug for et fast holdepunkt. Dette holdepunkt har de frem til årets udgang. Her skal de smides på porten og degraderes og negligeres til unge, der ”bare kan nøjes” med et ikke længere eksisterende holdepunkt, som i den grad er ødelagt.

Konceptet videreføres ikke som lovet, men skilles ad i atomer. Hvis ikke der skal laves mad, der ikke længere er plads til sociale tilbud, gode mentor snakke og TUBA, hvad er formålet så ?

Hvor har de unge været inddraget i beslutningsprocessen, ja hvem anden end forvaltningen har egentligt haft indflydelse på denne beslutning ?

Så kære politikere, hvad er jeres svar, nu hvor det, i lovede de unge, bliver drejet i en afviklende retning af forvaltningen fremfor i retning af et fremtidigt levedygtigt og udviklende tilbud ?

Man kan med rette sige, at det fantastiske tilbud, de unge, lederen men absolut også de frivillige har kæmpet med og for, fremtidigt kan kalde sig, Netværkstedet AF-Sporet.

*TUBA = TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce