Annonce
Aabenraa

Forvent bilkøer på de tyske motorveje: Grænseovergange vil også blive ramt

Der skal forventes kø både ved den dansk-tyske grænse og på de tyske motorveje henover sommeren. Arkivfoto: Lars Salomonsen/BorderPress.dk
Mange tyskere vil holde ferie i deres eget land i år, og det vil føre til ekstra pres på motorvejene.

Flensborg: Danskere elsker bilferie, og før covid-19 ramte os, kørte flere end en million danskere på bilferie til udlandet.

Denne sommer genåbner store dele af Europa for udenlandske turister og flere danskere vil benytte sig af det. Men det forventes også, at tyskere, franskmænd og andre nationaliteter i Europa fortsat vil holde ferie hjemme.

Det skriver energiselskabet OK i en pressemeddelelse.

Annonce

- Mange tyskere holder ferie i eget land i år, og de vil køre kortere ture i deres ferie. Samtidig forventer vi, at flere udenlandske bilister end sidste år vil benytte Tyskland som transitland. Det medfører, at trafiktætheden på de tyske autobahn-strækninger vil være ganske massiv denne sommer, siger Melanie Mikulla, trafikekspert og talsperson for den tyske bilistorganisation ADAC.

Hun oplyser, at der i år er mere end 800 igangværende vejarbejder på det tyske motorvejsnet. Ifølge den trafikprognose, som ADAC har udarbejdet, medfører det, at man kan forvente de klassiske og desværre meget velkendte trafikpropper rundt om knudepunkterne Dortmund og Köln i vest, Hamborg, Hannover og Frankfurt i midten samt Berlin, Nürnberg og München i øst.

For feriebilister, der benytter A7 fra Flensborg i nord til Freiburg i syd, medfører det, at man skal forvente omkring to timers længere rejsetid end normalt.

Kø ved grænsen

Det er ikke kun vejarbejde, der kan medføre bilkøer for feriebilisterne i år. Ved den dansk-tyske grænse forventes også tæt trafik.

Helt generelt forventes der kø ved grænseovergangene mellem Tyskland og Danmark og ved Øresundsforbindelsen ind i Danmark hen over hele sommeren, især fredag, lørdag og søndag.


Samtidig forventer vi, at flere udenlandske bilister end sidste år vil benytte Tyskland som transitland.

Melanie Mikulla, trafikekspert og talsperson for den tyske bilistorganisation ADAC


- Sæt god tid af til bilferien, hvis den foregår uden for landets grænser i år, især ved grænseovergange. Husk at have coronapas og eventuelle test med hjemmefra, så I kan få adgang til områder, hvor der kan være kontrol. Det gælder også, når man ankommer til feriedestinationen, lyder anbefalingen fra Rasmus Boserup, der er kommunikationschef hos energiselskabet OK.

Gode råd til bilferien

Medbring mundbind, hvis du tager til Tyskland. Overhold opfordringerne til hygiejne i de enkelte lande.

Rejs så vidt muligt uden for tidspunkterne med tæt trafik, som især er i weekenderne.

Trafikken i Tyskland forventes tættest i uge 30 til 33, hvor samtlige tyske delstater har ferie.

Vær især forberedt på lange køer ind i Danmark ved grænseovergangene – især fra 10 til 17.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

Dårlige odds og lang ventetid: Det er op ad bakke for smalt flertal

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Chefredaktør fra Tønder døde af kødædende bakterie: Nu fortæller hans kone, hvorfor hun sagde ja til at medvirke i dokumentar

Erhverv For abonnenter

Iværksætter i vild vækst: Her kører direktøren ud til medarbejderne og griller hamburgere og hotdogs

Esbjerg

Koster mere end 500 millioner kroner: Danmarks største havn får grønt lys til at blive endnu større

Sydjylland

Unge benzinbøller terroriserer Sønderjylland: Nu beder politiet forældrene om hjælp

Sønderborg

1000 mennesker, latter, taler og komik: De frivillige blev hyldet med tre priser og stor fest

Sydjylland For abonnenter

Ninna er kok og knokler op til 50 timer om ugen: Kro er tvunget til at holde lukket flere dage

Aabenraa

Klagenævn siger nej til husbåde: Beboere risikerer at blive udsat for støj fra erhvervshavn

Kolding

Se alle billederne: - Disse biler har ikke været samlet noget sted i Europa i meget lang tid

Esbjerg

Lokal erhvervskomet begyndte som butikselev hos Jysk: Nu får han ansvaret for 26.500 ansatte i Lars Larsens livsværk

Kolding

Politiet efter genåbning af nattelivet: - Vi kan godt mærke, at der er flere unge mennesker, der skal lære at være i byen

Varde For abonnenter

Faktatjek: Har en sosu-assistent virkelig kun seks timers praktisk arbejde om ugen?

Tønder

Hundredevis af Lego-byggere samlet: Se nogle af deres vilde modeller her

Annonce