Annonce
Esbjerg

Fotograf og forlægger Bent Medvind Sørensen Årets Esbjergenser

Årets Esbjergenser, Bent Medvind Sørensen, ses her i hvis t-shirt sammen med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ved åbningen af udstillingen "Vi er Esbjerg" i 2018. Arkivfoto: André Thorup

Esbjerg: Blandt 35 indstillede kandidater er den 67-årige fotograf og forlægger Bent Medvind Sørensen af Ugeavisen Esbjerg blevet kåret til Årets Esbjergenser på grund af sin bog: "Vi er Esbjerg" med billeder af 2018 esbjergensere. Bogen udkom i 2018 i anledning af byens 150 års fødselsdag. Det er ikke første gang, Bent Medvind Sørensen udgiver en bog. I 2008 udkom fotobogen 25 esbjergensere og i 2010 bogen om 150 havnearbejdere.

Bent Medvind Sørensen er den 48. i rækken, som er udnævnt til Årets Esbjergenser. Den første kåring fandt sted i 1971, hvor valget faldt på Esbjergs borgmester Henning Rasmussen, mens lederen af Den Ny Opera, Lars Ole Mathiasen, modtog titlen i 2017. Der er naturligvis mange kendte navne i den lange række af Årets Esbjergenser. Vi kan blandt andet nævne sognepræsten i Tjæreborg, Eilif Krogager i 1976, den tidligere landsholdsspiller i fodbold, Jens Jørn Bertelsen fra EfB i 1979, hvor EfB i øvrigt blev dansk mester, fiskernes formand, Kent Kirk i 1982, byens mæcen og igangsætter Tage Sørensen i 1990 og Kurt Skov fra Blue Water Shipping i 2007.

Bent Medvind Sørensen vil blive fejret ved ugeavisens traditionelle fest for Årets Esbjergenser fredag den 8. marts på Hotel Britannia.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce