Annonce
Danmark

Fotoserie: Kom med ned i Regan Vest - Danmarks sidste bastion fra den kolde krig

Regan Vest - kort for Regeringsanlæg Vestdanmark - ligger 60 meter under Rold Skov. Det er en atomsikret bunker, der skulle fungere som sidste bastion i tilfælde af krig. Foto: Lars Horn
Ny bog giver et unikt indblik i Regeringsanlæg Vestdanmark. En underjordisk bunker, hvor regeringen skulle lave sit 'last stand' i tilfælde af tredje verdenskrig.

Kold krig: Det var Danmarks bedst bevarede hemmelighed.

I Rold Skov - eller rettere sagt under Rold Skov - ligger Regan Vest. En 5500 kvadratmeter stor, atomsikret bunker med det ene formål at holde Danmark operationelt i tilfælde af, at Den Kolde Krig blev varm.

Bunkeren blev bygget i midten af 1960'erne, og ved udsigt til krig skulle 350 nøglepersoner kysse deres partnere og børn farvel og stige ned i bunkeren.

Den udvalgte flok talte regenten, ministre, embedsmænd samt udvalgte professioner som kokke, præster, læger og pressefolk.

Tilsammen udgjorde de Danmarks sidste bastion. Faldt Regan Vest, faldt Danmark.

Annonce
Tilsammen udgjorde de Danmarks sidste bastion. Faldt Regan Vest, faldt Danmark.

Fra artiklen

På vej til at åbne

Regan Vest kom aldrig i brug, og truslen om invasion fra Warszawapagten forduftede sammen med Berlinmurens fald.

Alligevel blev Regan Vest holdt operationel helt frem til 2012. Et signal om at verdensfred endnu er et luftigt begreb.

Samtidig blev anlægget aldrig moderniseret, så i dag fremstår det som et autentisk snapshot af 1960'erne og en verden, hvor den totale udslettelse aldrig var længere væk end et tryk på en knap.

I dag er bunkeren fredet. Der er ikke offentlig adgang, men Nordjyllands Historiske Museum arbejder på at gøre det tilgængeligt for besøgende. Forventningen er, at de bombesikre døre åbnes i 2021.

I mellemtiden kan man tjekke den nye fotobog 'Regan Vest - Demokratiets sidste bastion' ud. Her kommer man med på en detaljeret rundvisning i den tophemmelige bunker.

Regan Vest - Demokratiets sidste bastion Udgivet 8. november på Gads Forlag

Indgangspartiet gør ikke meget væsen af sig, men det leder ind til et 5.500 m2 stort underjordisk anlæg. Foto: Lars Horn
Regeringens ministre ville have fået hver deres spartanske kontor i bunkeren, der består af store cirkelrunde gange i to plan. Foto: Lars Horn
Hvis Regan Vest har et hjerte, så er det her. Situationsrummet er det rum, hvor regeringen skulle samles og lede landet gennem krigen. Foto: Lars Horn
Anlægget var designet til at kunne modstå en atomsprængning. Cirka 30 meter inde knækker gangen til venstre, men fortsætter også ligeud, hvor den ender blindt. Blindtarmen er en såkaldt blasttunnel, der skulle absorbere den første trykbølge fra en bombesprængning. Foto: Lars Horn
Der var meget få nødudgange i Regan Vest. En af de allersidste muligheder for at få folk ud, hvis alt andet var spærret, var at spænde en person fast i denne såkaldte evakueringsraket af jern, som så kunne hejses op gennem en udluftningskanal til overfladen. Én person af gangen. Foto: Lars Horn
Nødudgangen. Foto: Lars Horn
I køkkenet skulle kokke fra søværnet sammen med frivillige "lotter" lave mad til de cirka 350 personer, der ville rykke ind i bunkeren i tilfælde af krig. Foto: Lars Horn
Lige ved siden af situationsrummet ligger briefingrummet, hvor embedsmænd kunne følge ministrenes forhandlinger. Læg mærke til 7'er stolene - i en krigsstuation ville man have været omgivet af godt, dansk design. Foto: Lars Horn
Kontorerne var sparsomt indrettede, men indeholdt det mest nødvendige. Også et TV så man kunne følge med i verdenssituationen udenfor bunkeren. Foto: Lars Horn
Når der skulle fragtes mindre partier varer mm ind og ud af anlægget, brugte man en Long-John. Den havde den fordel, at den ikke osede inde i anlægget. Foto: Lars Horn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce