Annonce
Esbjerg

Fotoserie:"Rhinguldet" trak hele Danmark til Musikhuset

Med en lille rygsæk, det fine operaprogram og solbrillerne i panden var Lotte Heise klar til en eftermiddag i Esbjerg. Foto: Lars Stokbro
Forventningsfulde operaelskere tog hul på en af historiens helt store operaer, "Rhinguldet". Som vanligt satser Den Ny Opera i Esbjerg rigtigt stort og ambitiøst.

Esbjerg: Richard Wagner var inspireret af den nordiske mytologi, da han skrev de fire operaer i "Nibelungens Ring", hvoraf den første "Rhinguldet" havde premiere i Musikhuset Esbjerg søndag eftermiddag for en udsolgt koncertsal.

Der var operaelskere fra hele Danmark, mange københavnere og busfulde af operafans fra Sjælland - og i hvert fald en bus med 54 musikelskere.

Lotte Heise var der også, og det var selvfølgelig en masse af Den Ny Opera og Musikhusets venner og brugere også.

Forestillingen gentages 28. og 31. august, så man kan stadig nå at opleve operaen "Rhinguldet".

Annonce

Tre forestillinger

  • "Rhinguldet" opføres i Musikhuset Esbjerg. Der er tre forestillinger, hvoraf den første var i går, søndag: De følgende er onsdag den 28.8. og lørdag den 31.8.
  • Publikum får et dansk-nordisk sangerhold i absolut topklasse.
  • Scenografien fylder Musikhusets store scene til sidste kvadratmeter.
  • 91 musikere medvirker i den til lejligheden udvidede og ombyggede orkestergrav

Doktorgrad ikke nødvendig

- Man behøver ingen doktorgrad for at "forstå" og opleve "Nibelungens Ring", hedder det i det fornemme program til forestillingen. "Rhinguldet" er som nævnt første opera ud af i alt fire. Den Ny Opera planlægger at opføre alle fire frem til 2024.

Wagner bryder ofte de gængse regler for god kompositionsskik, men samtidig er hans musik i stand til med sikker hånd at guide tilhørerne gennem musikken og handlingen.

Publikum får samtidig masser af muligheder for at fordybe sig i musikken og teksten under den tre timer lange forstilling afbrudt af en halv times pause.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Annonce