Annonce
Tarm

Fræs dem op, grav dem ned, kvæl dem, sprøjt dem: Vestjyder går til kamp mod invasiv rose

De grønne pletter i klitten ved Klegod, er rynket rose. Områderne vil blive fjernet i løbet af vinteren ved biorotormetoden. Arkivfoto Google Earth.

Ringkøbing-Skjern Kommune har været med i EU's største projekt om bekæmpelse af den invasive art rynket rose. Det har givet ny viden om, hvordan den hårdføre plante skal bekæmpes.

RINGKØBING-SKJERN: - Der findes intet quick fix, når det gælder rynket rose.

Det fastslår biolog Thomas Mosgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune. Og han ved, hvad han taler om, når det gælder den invasive art, der de senere år har bredt sig så massivt, især langs Vestkysten. Han har nemlig stået i spidsen for Ringkøbing-Skjern-delen af et EU-støttet projekt (omtalt i Dagbladet sidste lørdag), der går ud på at finde måder at bekæmpe planten på.

Projektet er det største af sin art i EU i kystområder, og Thomas Mosgaard er ikke i tvivl om, at det allerede har gjort os meget klogere på, hvilke metoder, der virker i forhold til rynket rose.

- Vores del af projektet har især været målrettet et område i Vedersø Klit. Her gjorde vi det, at vi først skar planterne ned, og så penslede stubbene med roundup, fortæller han.

Thomas Mosgaard understreger, at han godt er klar over, at brug af plantegifte er kontroversiel.

- Det er noget, vi helst ikke bruger. Men netop i klitterne er der ikke problemer med grundvandet; her er der trængt saltvand ind, så grundvandet kan ikke bruges til drikkevand, siger han.

Annonce
I Haurvig har ildsjæle ryddet dette areal langs Tornbjerrevej for rynket rose. Foto Ringkøbing-Skjern Kommune.

Flere behandlinger

En enkelt "behandling" viste sig dog ikke at være nok.

- Rynket rose er utrolig hårdfør, så de efterfølgende år måtte vi sprøjte roundup direkte på bladene. I alt har vi givet planterne i området tre behandlinger.

Helt udryddet er rynket rose dog ikke.

- Men vi er nået dertil, hvor vi vurderer, at vi fremover kan nøjes med at sende en mand med en spade, der kan grave friske skud op, siger Thomas Mosgaard.

Sprøjtemetoden er dog ikke den bedste i alle tilfælde. Den kan ikke bruges, hvor der er risiko for nedsivning af roundup til grundvandet, understreger biologen.

- Men den kan være en mulighed eksempelvis på toppen af klitterne, hvor man ikke kan bruge andre metoder som fræsning og opgravning, fordi de ville være for ødelæggende, fastslår han.

Til gengæld kan disse metoder med fordel bruges andre steder.

- Lige syd for Nymindegab er et stort område med rynket rose blevet fræset væk, og det ser ud til at virke godt. Det ser faktisk også ud til, at fræsningen ikke har ødelagt klitterne.

Fremtidens bekæmpelse

Hvilke metoder til bekæmpelse af rynket rose, der ifølge Uffe Strandby fra Naturstyrelsen, som har ledet projektet, har været "ude af kontrol" på Vestkysten, er de bedste, afhænger altså helt af omstændighederne, fastslår Thomas Mosgaard.

- Mange ting spiller ind. Før der vælges bekæmpelsesmetode, skal man først kigge på det areal, hvor rynket rose vokser. Er det på toppen af en klit, er det tæt på et vandløb, er der et grundvandslag i undergrunden og så videre?

Derefter kan kommunen - eller lokale grundejere - så vælge den bekæmpelsesmetode eller kombination af metoder, der ser ud til at give det bedste resultatet.

Thomas Mosgaard regner med, at Ringkøbing-Skjern Kommune forbliver en del af bekæmpelsesprojektet flere år frem i tiden.

- Men allerede nu kan jeg sige, at vi har lært rigtig meget, fastslår han.

I øvrigt er der kommet stadig mere fokus på rynket rose, fastslår Poul Gregersen, skov- og landskabsingeniør ved kommunen.

Frivillig indsats

I Haurvig har en lille skare af engagerede ildsjæle således taget en tørn i naturens tjeneste. Et kommunalt areal langs Tornbjerrevej har nemlig længe være plaget af stadig mere udbredte bevoksninger med rynket rose.

Men i samarbejde med kommunen har de lokale nu ryddet arealet for de tætte buskadser, så arealet nu fremstår lysåbent til gavn for den hjemmehørende flora og fauna.

- Vi satte et par containere derned, og så fyldte de frivillige dem op, siger Poul Gregersen.

Han peger også Klegod Grundejerforening som et andet eksempel på en gruppe private, der tager sagen - og buskrydderen - i egen hånd: I løbet af vinteren vil de rydde et areal på omkring 1000 kvadratmeter i klitten for rynket rose, så deres areal atter fremtræder som et rigtigt klitlandskab.

Grundejerforeningen har valgt den metode at klippe bevoksningen ned, og så fræse den op med en biorotor - samme metode, som med succes har været brugt syd for Nymindegab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce