Annonce
Kolding

Frøkær Vingård lagde rammerne til EU-debat

På billedet ses fra venstre: Asger Christensen, EP-kandidat (V), Jens Graff, Frøkær Vingård og Ole Lynggaard, EP-kandidat (R). De to politikere var inviteret til debat om klima hos Frøkær Vingård. PR-foto

Vamdrup: Ikke alt i løbet af en valgkamp til Europa-Parlamentet er hårdt arbejde, lyder det i en pressemeddelelse fra Asger Christensen, landmand og EP-kandidat (V). Han og Ole Lynggaard, EP-kandidat (R), var blevet inviteret til debat om klima hos Frøkær Vingård i Vamdrup. Jens Graff forklarede, hvordan det er at producere vin i Danmark og hvordan et varmere klima har positiv indflydelse på hans produktion. Med det var rammerne lagt for klimadebatten. Det blev til en hyggelig debat under solen i et naturskønt område, hvor der også blev smagt på vingårdens produkter. Kandidaterne var enige om, at der skal gøres mere for klimaet.

- Jeg er ikke uenig med Ole Lynggaard om, at vi skal gøre mere for klimaet, men der er mange lavthængende frugter vi kan plukke. Klimaeffektiviseringerne af bygningerne i EU er en rigtig god start. Hvis vi ovenikøbet får reduceret vores modspil, er vi godt på vej, siger Asger Christensen, der driver et kvægbrug med 650 malkekøer ved Kolding og desuden driver 400 hektar med planteavl.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce