Annonce
Esbjerg

Fra 0 til 39 procent: Flere etnisk danske børn har valgt Bakkeskolen i udskolingen

Morten Mærsk Schmidt har en forventning om, at antallet af etnisk danske elever i udskolingen på Bakkeskolen vil stige endnu mere de kommende år.Arkivfoto

Bakkeskolen har mange tosprogede elever, og i 2016 var ingen af eleverne i udskolingen etnisk danske. Det er dog ændret i løbet af de seneste år.

Esbjerg: På Bakkeskolen er der blevet søsat flere initiativer, der skulle gøre skolen mere attraktiv for blandt andet etnisk danske børn. Det er et forsøg på at vende Bakkeskolens dårlige ry til at blive bedre. Et af initiativerne er Sport+-linjen, der begyndte i august 2017. Her startede 16 elever, hvoraf nogle af eleverne kom fra Tønder og Varde Kommuner.

- Selvom det tager lang tid at vende Bakkeskolens historie, har initiativerne allerede fået en betydning, da der er en større andel elever i udskolingen, der er etnisk danske, siger Diana Mose Olsen (SF), formand for Børn- og Familieudvalget.

Det er noget, som skolelederen, Morten Mærsk Schmidt, kan bekræfte.

- Vi har fået flere etnisk danske elever i udskolingen, og undersøgelser viser, at både vores elever og lærere trives bedre, siger han.

Tal fra Bakkeskolen viser, at der 1. august 2016 var nul procent etnisk danske elever i udskolingen, mens det tal var steget til 37,5 procent den 1. august 2018.

- Vores oplevelse er, at folk er i gang med at fortælle en helt ny historie om Bakkeskolen. Vi tror stadig på vores strategi, det kræver bare nogle år at få etableret et godt ry og rygte, siger Morten Mærsk Schmidt.

Han har en forventning om, at antallet af etnisk danske elever i udskolingen vil stige endnu mere de kommende år.

Annonce

Etnisk danske elever i udskolingen

Antallet af etnisk danske elever i udskolingen på Bakkeskolen er steget de seneste år. Her ses udviklingen fra 2016 til 2019.1. august 2016: 0%

1. august 2017: 27,4%

1. august 2018: 37,5%

19. februar 2019: 39,24%

Kilde: Cosmosskolen

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce