Annonce
Esbjerg

Fra 12 til 28: Her kommer de største og mindste børnehaveklasser i Esbjerg Kommune

På Præstegårdsskolen begynder 43 børn i skolens 0.-klasser efter sommerferien. Det er 15 elever mere end der begyndte på det klassetrin i nuværende skoleår.Arkivfoto

Til august begynder 1061 børn i 0. klasse. 43 af de børn får første skoledag på Præstegårdsskolen Urban. Selvom skolen har været plaget af vold, kan skoleleder Steffen Lawaetz dermed se frem til at byde velkommen til en hel 0. klasse mere, end han kunne sidste år.

Esbjerg Kommune: Indtil den 20. januar kunne forældre i Esbjerg Kommune ønske, hvor de gerne vil have deres guldklump til at begynde i 0. klasse efter sommerferien. Nu er det gjort op, hvor mange elever der er blevet optaget på de forskellige skoler.

På 14 skoler begynder der flere elever i 0. klasse i det kommende skoleår, end det var tilfældet sidste år, mens 11 skoler får færre elever i hver klasse. I alt er der omkring 1061 børn i Esbjerg Kommune, der skal begynde i skole efter sommerferien.

- Jeg er altid nysgerrig på at se tallene, for at se, om der er bratte stigninger eller fald. Men i år er der ikke noget, der flyver mig i øjnene. Det ser ud til, at vi har mange forældre, der vælger vores folkeskoler til, mens der stadig er en del, der også vælger privatskolerne. Vi ligger nogenlunde status quo i forhold til de seneste år, siger Diana Mose Olsen (SF), formand for Børn- og Familieudvalget.

Den mindste 0. klasse i Esbjerg Kommune får Egekratsskolen Fortuna i Bramming, hvor 12 elever begynder. Den største bliver Kvaglundsskolen Signatur. Her har man optaget 28 elever, og det er lige netop grænsen for, hvor mange elever, der må være i en klasse. Skolen kan dog også vælge at dele klassen op i to spor. Kommunes regler er nemlig således, at hvis der i løbet af skoleåret kommer endnu en elev til skolen, skal klassen i så fald deles op.

Fourfeldskolen Bohr, Rørkjær Skolen Urban og Vitaskolen Bohr kommer til at have omkring 24 elever i deres 0. klasser. Vittenbergskolen Vadehav, Egebæk Hviding Skole Vadehav og Bakkeskolen Cosmos får klasser med færre elever - her bliver der 15 elever per klasse.

Annonce

Jeg har ikke en klar forklaring på, hvorfor der er flere elever til Præstegårdsskolen. Men vi glæder os over, at der er mange børn, der gerne vil vores skole.

Steffen Lawaetz, skoleleder på Præstegårdsskolen.

Voldssager skræmmer ikke

I løbet af efteråret kom Præstegårdsskolen i søgelyset, da der havde været 75 indberettede voldstilfælde i løbet af skoleåret 2017/2018. Episoderne fandt sted i indskolingen.

Senere kom det frem, at der var tale om en lille kerne af elever, der stod bag volden, og allerede i januar i år så det ud til, at skolen var tilbage på rette spor efter tre måneder med kun tre sager. Der er heller ikke noget, der tyder på, at voldsproblematikken har skræmt forældrene til de kommende skolebørn væk. Antallet af nye elever er stigende, og til august kan skolen derfor oprette to 0. klasser, mens der på sidste års årgang kun var elever nok til en enkelt klasse.

I alt 43 børn begynder efter sommerferien på Præstegårdsskolen Urban. Det er 15 elever mere end sidste år.

- De har hentet hjælp fra forvaltningen og arbejdet ihærdigt på, at situationen skulle forandres derude, så det er dejligt, at der er mange, der vælger Præstegårdsskolen, siger Diana Mose Olsen.

Større årgang vækker glæde

Skolelederen for Præstegårdskolen Steffen Lawaetz vil ikke kommentere på voldssagerne, men han fortæller, at skolen ikke har gjort noget anderledes for at få elever til at vælge deres skole.

- Jeg har ingen klar forklaring på, hvorfor der er flere elever til Præstegårdsskolen. Men det overrasker mig ikke, at der er flere elever til skolen. Der er forholdsvis mange børn i år, der skal indskrives i skole. Derudover har vi et tæt samarbejde med de kommunale børnehaver i området, og det giver sikkert et afkast over tid, siger Steffen Lawaetz.

Skolelederen glæder sig over, at kunne tage imod en større årgang, da elevoptaget på Præstegårdsskolen de seneste år har ligget omkring 30.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce