Annonce
Sønderborg

Fra 2020 kan der uddannes tjenere i Sønderborg

Tjenerelever har i reglen travlt, og nu bliver det muligt at tage grundforløbet af uddannelsen på EUC Syd i Sønderborg. Arkivfoto
Regionens uddannelsesudvalg giver etablering af tjeneruddannelse ved EUC Syd i Sønderborg sine varmeste anbefalinger med på vejen.

SØNDERBORG: - Tjeneruddannelsen er kommet Sønderborg et stort skridt nærmere. Der er rigtig mange gode argumenter for at etablere et grundforløb af tjeneruddannelsen her. Det er kun blevet forstærket, efter vi har fået Hotel Alsik. Mange har indtil nu arbejdet ufaglært som tjenere, fordi de har fravalgt at tage uddannelsen i Kolding eller Esbjerg. Med et grundforløb i Sønderborg, vil det blive langt mere attraktivt for mange unge at tage uddannelsen, siger formand for regionens uddannelses-udvalg Tage Petersen, Venstre.

Han hilser det velkomment, uddannelsesinstitutionen Kold College ønsker at høre regionen om skolens plan om at lægge et grundforløb af tjeneruddannelsen på EUC Syd i Sønderborg. Det har været et længe næret ønske ikke mindst fra hotel- og restaurationsbranchen, der mener at kunne knytte de unge nærmere til de sønderjyske gastronomi-arbejdspladser med mulighed for at påbegynde uddannelsen i den alsiske hovedby.

- Vi har både pladsen og lærerkræfterne til at undervise kommende tjenerelever. Jeg gætter på, den første snes stykker starter til januar. Så snart regionen og Kold har truffet den endelige beslutning, går vi ud og gør opmærksom på muligheden for at uddanne sig til tjener i Sønderborg, siger direktør for EUC Syd Finn Karlsen.

Annonce

Tjeneren

En tjener arbejder med at betjene gæsterne på et spisested. På skolen lærer du om mad og drikke, og hvordan det bør serveres for gæsterne.
En vigtig del af arbejdet går ud på at tale med gæsterne og anbefale dem mad og drikke ud fra menukortet og deres smag. Det kræver, at du følger med i, hvad der sker i køkkenet, så du ved, hvilke retter der kan serveres.
Som tjener lærer du også om borddækning, afregning og hvordan man mikser drinks. Tjenere kan arbejde i restauranter og på kroer samt til større arrangementer og fester.
FRA UDDANNELSENS HJEMMESIDE

Tjenermangel i Sønderjylland

Der er 28 steder i landet, man kan uddanne sig til tjener - heraf 16 i Jylland. Der er ingen tjeneruddannelse i Sønderjylland. Det, mener fagfolk, afholder unge i landsdelen fra at uddanne sig inden for faget. De arbejder i stedet i branchen som ufaglærte og skiller derfor også hurtigere ud af faget igen med tjenermangel til følge.

Hansenberg i Kolding, der også tilbyder tjeneruddannelse, har udtalt sig imod at lægge et grundforløb til Sønderborg. Politisk og fagligt bliver tjeneruddannelsen på EUC SYD dog anbefalet med mulighed for et senere hovedforløb hos Hansenberg. Rybners i Esbjerg, der også uddanner tjenere, har ingen indvendinger mod at henlægge grundforløbet til Sønderborg.

- Eleverne starter i Sønderborg og er færdige efter to et halvt år. De skal nok finde lærepladser i Sønderborg og Sønderjylland, siger Finn Karlsen.

Åbningen af Hotel Alsik med 190 værelser og tre restauranter samt en spa-cafe i maj og nye større spisesteder i landsdelen er vægtige argumenter for, det bliver muligt at rekruttere tjenerelever i grænseregionen. Det har været en hurdle for nogen, det nærmeste uddannelsested lå i Kolding. Indtrykket er, tjeneruddannelsen har stået i skyggen af kokkefaget, der er mere profileret og nyder større opmærksomhed i madprogrammer og med konkurrencer i at lave udsøgte spiser og bagværk. Hvorom alting er, skal der også være nogen til at servere delikatesserne og præsentere dem for de spisende gæster omkring bordene.

Det forventes at blive forholdsvis let at finde de unge, der ønsker oplæring i at svinge glas og tallerkener i cafeer og restauranter i bestræbelserne på at give gæsterne en udsøgt betjening.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce