Annonce
Tarm

Fra Afrika til Skjern Enge for at glæde dig

DOF Vestjylland indbyder til Fuglenes Dag ved Lønborggård og i Skjern Enge. Fra fugletårnet mellem Skjern og Lønborg vil man hele formiddagen 27. maj kunne låne teleskop og få råd og vejledning af dygtige ornitologer. Colorbox

Ringkøbing-Skjern: Søndag den 27. maj inviterer Dansk Ornitologisk Forening til Fuglenes Dag i Skjern Enge. Lokalafdelingen DOF Vestjylland står klar til en morgenvandring for de morgenfriske kl. 7 ved Lønborggård. Her vil ornitolog og fuglestemmekender Jens Hasager lede turen i skoven omkring Lønborggård.

Mange af vores trækfugle, der overvintre i Afrika vil være vendt tilbage, og det helt store fuglekor venter de morgenduelige. Efter turen i skoven omkring Lønborggård kan man passende besøge det store fugletårn ved vejen mellem Lønborg og Skjern. Her vil et hold ornitologer tager imod, og bevæbnet med teleskoper - i både voksen- og børnehøjde - bliver der gode muligheder for at studere det rige fugleliv i Skjern Enge.

Annonce

Fugle over alt

I tidsrummet kl. 9 til 12 kan alle være med til at finde og identificere så mange fugle som muligt fra tårnet. Både gråænder, blishøns, gæs og svaner har fået unger og svømmer rundt med dem på jagt efter føde.

- Er vi heldige, vil der måske stå nogle skestorke og forsyne sig med orme og krebsdyr og havørnen har måske lige netop brug for at finde føde til sine sultne unger, mens vi står og kigger, fortæller Marianne Linnemann fra DOF Vestjylland i en pressemeddelelse.

DOF Vestjylland opfordrer alle interesserede til at pakke kaffekurven og nyde morgenmaden i selskab med dygtige ornitologer. I fugletårnet bydes der på et rundstykke eller en basse til de hurtige. Medbring selv kaffe og saftevand. Til børnene er der lidt mundgodt og et flot "fuglekigger"badge. Der er også mulighed for at farvelægge en flot fugletegning.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce