Annonce
Sydjylland

Fra Fanø til Aabenraa: Så stor er forskellen på pædagogernes sygefravær

Antallet af årlige sygedage for pædagogerne i de syd- og sønderjyske kommune svinger mellem 9,2 dage til 18,2 dage. Det viser tal fra 2018. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Både på landsplan og i Syd- og Sønderjylland er der stor forskel på, hvor mange sygedage pædagogerne i de enkelte kommuner har. I Fanø Kommune er antallet af sygedage næsten dobbelt så stort som for pædagogerne i Aabenraa Kommune. Hos BUPL undrer man sig.

Sygefravær: En pædagog fra Fanø eller Kolding Kommune ligger oftere i sygesengen end en pædagog fra Aabenraa Kommune.

Mens sygefraværet generelt er forholdsvist højt blandt pædagoger sammenlignet med andre faggrupper, er der nemlig også store forskelle at i det gennemsnitlige sygefravær for pædagoger i de forskellige kommuner - både på landsplan og i Syd- og Sønderjylland. Det viser en undersøgelse fra tænketanken Cepos. En undersøgelse, der er baseret på tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Her ses det, at pædagoger på Fanø i gennemsnit havde 18,2 sygedage i 2018. Omvendt så det ud i Aabenraa, hvor sygefraværet næsten er det halve af det i Fanø Kommune. Her havde pædagogerne i gennemsnit 9,2 sygedage i 2018.

På landsplan er en pædagog i gennemsnit syg 12,5 dage om året. Det er 15 procent højere end for en folkeskolelærer, der i 2018 havde 10,9 sygedage.

Undersøgelsen omfatter pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske ledere i daginstitutioner.

Annonce

Sådan ser pædagogernes fravær ud i de sydjyske kommuner

Sygedage blandt pædagoger fordelt på kommune, 2018.

Fanø: 18,2

Kolding: 12,8

Haderslev: 12,2

Sønderborg: 12,2

Billund: 12,1

Vejen: 10,5

Varde: 10

Tønder: 9,7

Esbjerg: 9,5

Aabenraa: 9,2

Landsgennemsnit: 12,5 dage

Flere langtidssygemeldinger

Mens en del af det generelt høje sygefravær for pædagoger kan forklares ved, at de arbejder i et miljø, hvor der ofte florerer virus og bakterier, handler det i høj grad også om arbejdsmiljø og stress. Det mener formand for BUPL Sydjylland, Jonna Jul Gudmundsen. De kommunale forskelle er dog svære at forklare.

- Vi har også svært ved at se, hvad det skyldes. Men noget af det, vi kan se som forskel, når jeg tænker årene tilbage, er, at vi nogle steder kan se, at folk bliver tidligere fyret, hvis de for eksempel har været sygemeldt med stress. Så falder de ud af statistikken for langtidssygemeldinger, og så ser det bedre ud for de kommuner, siger hun.

Hun understreger samtidig, at tallene for Fanø muligvis ikke er helt retvisende. Fordi der er få pædagoger, vil en enkelt sygemelding hurtigt få tallene til at se voldsomme ud.

Det er personalechef i Fanø Kommune, Peter Møller, enig i. Han fortæller dog samtidig, at der i 2018 var flere langtidssygemeldinger i kommunen, og at han derfor havde forventet en dårligere placering i undersøgelsen.

- Selv om nogle af de ansatte har mange sygedage, er tallet alligevel ikke højere. Det er faktisk flot.

Peter Møller, har I i de tilfælde så sat vikarer på, så fraværet ikke går ud over omsorgen for børnene?

- I nogle tilfælde. Det er altid lederen, der går ind og vurderer, hvordan bemandingen skal være, så vi lever op til de normer, vi skal leve op til.

Stor stigning i Haderslev

Haderslev Kommune ligger i 2018 under landsgennemsnittet.

Alligevel bliver kommunen fremhævet i undersøgelsen, da den er blandt de fem kommuner, hvor antallet af sygedage er steget mest siden 2013. Her lå sygefraværet på 9,5 dage, mens det i dag er 12,2 dage. Det er en stigning på 29 procent.

Ifølge børn- og ungechef i Haderslev Kommune, Thomas Andersen, har der været udsving i de mellemliggende år. Han erkender dog, at der har været flere sygedage i 2018 end normalt.

- Der har været brækkede ben og længerevarende sygdom. Sådanne ting, der slår bunden ud af det. Det ser voldsomt ud i 2018, men sådan er det ikke alle år.

Thomas Andersen, ifølge BUPL er det primært stress, der er årsag til pædagogernes sygedage. Du nævner brækkede ben. Er stress ikke et element?

- Jo, det er det også. Men jeg tænker ikke, at det er årsagen. Jeg tror ikke, at det er udtryk for højere grad af stress, men stress er også et element.

Aabenraa Kommune er ikke vendt tilbage på JydskeVestkystens henvendelser. Vi ville ellers gerne have hørt kommunen til, hvordan det er lykkedes at holde sygefraværet på 9,2 dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce