Annonce
Tønder

Fra friluftsturister til fiskefoder: Turistchef stopper

Turistchef Kenneth Madsen (t.v.) fra Rømø-Tønder Turistforening stopper i jobbet til nytår. Han skal sælge fiskefoder i Christiansfeld. Her ses han sammen med regionschef Jimmi Nielsen ved en tidligere lejlighed. Pressefoto
Efter tre år som chef for turismen på Rømø og i Tønder, stopper Kenneth Madsen ved årets udgang. Han vender tilbage til sin 'gamle' branche, og skal sælge foderstoffer.

Rømø/Tønder: Det er noget af et spring, som Kenneth Madsen foretager, når 2021 rinder ud. Efter at have siddet i turistchef-stolen i tre år i Rømø-Tønder Turistforening, skal han efter nytår være chef i en helt anden branche.

- Jeg har fået mulighed for at prøve mine kræfter af i en anden virksomhed. Det er lidt det, jeg kommer fra - bare i en anden udgave, fortæller Kenneth Madsen.

Han blev ansat som turistchef i Rømø-Tønder Turistforening i 2018, men som han selv siger, kom han fra en helt anden branche.

Annonce

- Jeg kommer fra landbrugsbranchen, hvor jeg har siddet i DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab) og nu kommer jeg så over til en virksomhed, som laver fiskefoder i stedet for. Så det er lidt tilbage til business, siger Kenneth Madsen.

Det har ikke været en let beslutning. For det, som jeg synes, har være rigtig sjovt, har været det her med at være med til at udvikle produktet i forhold til turisterne.

Kenneth Madsen, afgående chef, Rømø-Tønder Turistforening

Allerede umiddelbart efter nytår begynder han i sit nye job i virksomheden Aller Aqua i Christiansfeld, som producerer fiskefoder til dam- og havbrug.

Ingen nem beslutning

Umiddelbart lyder det som om, der er tale om to brancher, der næste ikke kan ligge længere fra hinanden. Men sådan ser Kenneth Madsen ikke på det - heller ikke i tilbageblik.

- Det, der bragte mig ind i Rømø-Tønder Turistforening, var ønsket om fra deres side, at få en, der havde fuld fokus på markedsføring. Og det var det, jeg havde arbejdet med i 14 år - på tværs af kontinenter og kulturer og så videre. Så det var en styrkelse af destinationen (Rømø og Tønder som turistattraktion, red.) ude på markederne, fortæller den afgående turistchef.

Selv om han glæder sig til den nye stilling i Christiansfeld, har det ikke været uden betænkeligheder, at han har set sig om efter et andet job.

- Det har ikke været en let beslutning. For det, som jeg synes, har være rigtig sjovt, har været det her med at være med til at udvikle produktet i forhold til turisterne. Og det har for mig været en stor gave at få lov til at påvirke alle de gæster, der har været her i området og påvirke deres oplevelser. Det er jo noget de tager med hjem og husker i flere år, siger Kenneth Madsen, som er 44 år, og privat bosat i Gråsten, hvor han har tænkt sig at blive boende - også efter jobskiftet.

Annonce

Fiskefoder i Christiansfeld?

Fra Gråsten til Rømø, hvor han arbejder nu, er der noget kortere transport end til hans fremtidige arbejdsplads i Christiansfeld. Og man kan måske undre sig over, hvorfor en virksomhed, der fremstiller fiskefoder, ligger cirka ti kilometer fra det nærmeste vand.

- Altså, jeg ved helt ærligt ikke, hvordan de er endt med at ligge i Christiansfeld. Men det er et familieejet foretagende, hvor familien har startet det op, og så har et brødrepar fra hver deres gren af det overtaget virksomheden. Den gren, som jeg kommer ind i, er så fiskefoderet, griner Kenneth Madsen, som ikke har noget bud på, hvem der skal efterfølge ham som turistchef.

- Jeg har ingen bud på, hvem det bliver. Men jeg ved, at man skal ud at lede efter en ny kapacitet til det her, afslutter den afgående chef for Rømø-Tønder Turistforening.

Annonce
Tønder For abonnenter

Forliste i 1874: Skibet med den tætte forbindelse til Rømø

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Ruin til salg er endt i hårdknude: Alle sender aben videre

Aabenraa For abonnenter

Jan-Evan klagede over en ubrugelig protese - men kommunen sagde nej: Han måtte forlade politiet efter 38 år

Esbjerg For abonnenter

Brintfabrik til 7,5 milliarder kroner med 300 nye job ved Esbjerg er i fare: Investor efterlyser mere vedvarende energi

Billund

Få din helt egen legomodel udstillet i Legoland

Kommuner tør ikke bygge vindmøller: V og K vil have Folketinget på banen

Navne For abonnenter

Susanne samler på tasker, pudderdåser og taskeholdere: - Man kan få sine erindringer frem gennem samlingerne

Markedet for plantebaserede fødevarer skal vindes på smag: Plantekompagniet etablerer produktion for at kunne udvikle nye produkter

Sønderborg

Brodrømmen over Als Fjord står på begrænset støtte

Dall: Messerschmidt skal æde skovsneglen

Vejen For abonnenter

Ny brandmand hos de frivillige: En god måde at lære byen at kende på

Sydjylland For abonnenter

Kæmpe millionbeløb er på spil: Alliancer i hele landsdelen står på spring for at få fingrene i nye klimaskoler - men ingen ved præcis, hvad de skal kunne

Billund

Alle plejehjem er hårdt pressede af corona: På et plejehjem i Grindsted er der maks pres på - og det må ikke blive værre

Annonce