x
Annonce
Sydjylland

Fra frontlinjen: Efter en tung uge lysner det

Praktiserende læge Anders G. Lyck leverer dagligt - hvis arbejdsbyrden tillader det - en lille beretning om sit arbejde i forreste linje i kampen mod covid-19. Privatfoto
To kolleger lagt ned af coronavirus. En kollega på rejse i USA. Der har været nok at se til i lægehuset, men patienterne har opført sig yderst eksemplarisk.

Efter en tung uge med to syge kolleger og en anden kollega på velfortjent og lang tids planlagt ferie, lysner det nu på arbejdsfronten i det lille lægehus og hos min kollega Olga Abdi i Christiansfeld.

Den ene læge i Bjert er kommet ud af coronakarantæne, og kan atter se patienter i sin konsultation, mens den anden fortsat passer sit arbejde hjemmefra. Et par utroligt pligtopfyldende kolleger, må man sige.

Den tredie kollega er just returneret til Danmark i aftes efter nogen tvivl om han og familien i det hele taget ville kunne komme retur over Atlanten, men han skulle være klar på sin post igen på mandag som hidtidig planlagt.

Arbejdsbelastningen kan dermed nedbringes for mit personale og undertegnede, ligesom patienterne får lidt nemmere ved at finde ud af, hvem man skal ringe til og hvem som skal undersøge en. Egen læge er nu engang det tryggeste valg.

En del patienter ringer naturligvis og er nervøse for coronasmitte og ønsker testning, og vi forsøger så godt at berolige og forklare, at testning kun foregår i sygehusregi og at det er reserveret til alvorligt syge og patienter i svær risiko eksempelvis grundet svært nedsat immunforsvar.

Vi forventer at de næste uger vil være forholdsvis rolige i praksis. Al kontrol af kronisk sygdom er sat på vågeblus, ligesom vi kun ser akutte tilstande. Det ville være komplet idiotisk og nærmest tragikomisk, at resten af samfundet er lukket ned, og så går man til lægen og risikerer smitte i venteværelset.

Beretning fra frontlinjen

Praktiserende læge Anders G. Lyck fra Hejls syd for Kolding vil i den kommende tid berette fra frontlinjen.

Ambitionen er at levere en daglig opdatering fra forreste linje i sundhedsvæsnet i det omfang, arbejdsbyrden tillader det. Undtaget er weekenderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce