Annonce
Sydjylland

Fra gult til blåt: Dansk Folkeparti lider kæmpe nederlag i Syd- og Sønderjylland

Europaparlamentsvalget var en katastrofe for Dansk Folkeparti - også i Syd- og Sønderjylland. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Europarlamentsvalget blev en stor vælgerlussing til Dansk Folkeparti, der går fra fire til et mandat. Også i Syd- og Sønderjylland har partiet mistet stor tilslutning, og landsdelen er nu ikke længere DF-gul.

Syd- og Sønderjylland: Europaparlamentsvalgets store taber hedder Dansk Folkeparti. Nationalt såvel som regionalt i Syd- og Sønderjylland.

Partiet går fra fire mandater til et mandat, og dermed er det altså kun spidskandidat Peter Kofod (DF), der kommer til at repræsentere partiet i Europa-Parlamentet.

Det ellers så gule Syd- og Sønderjylland har samtidig skiftet farve: Hvor Dansk Folkeparti ved det seneste Europaparlamentsvalg var det største parti i samtlige syd- og sønderjyske kredse, har Venstre nu den største vælgertilslutning i otte ud af ti kredse. I de to resterende kredse, Esbjerg Bykredsen og Sønderborgkredsen, er Socialdemokratiet nu det største parti.

Annonce

Dansk Folkepartis resultater i Syd- og Sønderjylland

Listet efter største procentandel:

Aabenraakredsen: 19,2 % (34,4)

Haderslevkredsen: 19 % (32,1)

Tønderkredsen: 17,2 % (31)

Vejenkredsen: 16,9 % (31,3)

Sønderborgkredsen: 16,6 % (33,9)

Vardekredsen: 16,4 % (32,3)

Kolding Sydkredsen: 15,4 % (31,3)

Esbjerg Omegnkredsen: 14,5 % (28,7)

Esbjerg Bykredsen 14,5 % (31,1)

Kolding Nordkredsen: 11,9 % (28,1)

Hele landet: 10,7 % (26,6)

Tallet i parentes er Dansk Folkepartis stemmer i procent ved EP-valget i 2014.

Mere end halveret

På landsplan er Dansk Folkeparti mere end halveret, og det gælder også i flere af de syd- og sønderjyske kredse.

Blandt andet er partiet i Kolding Sydkredsen gået fra at høste 31,3 procent af stemmerne til Europaparlamentsvalget i 2014 til ved dette valg at ligge på 15,4 procent.

Ved valget i 2014 stemte mere end hver tredje i Aabenraakredsen på Dansk Folkeparti. Selvom Aabenraakredsen er den kreds i Syd- og Sønderjylland, hvor flest stemmer er landet på Dansk Folkeparti, er vælgertilslutning i kredsen alligevel faldet med 15,2 procentpoint og ligger nu på 19,2 procent. I stedet er Venstre nu det største parti, og også Aabenraakredsen har altså skiftet farve fra gul til blå.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce