Annonce
Haderslev

Fra Himmerland til Haderslev: 25 år i Domsognet og stadig med fuld fart på

30. august kan Kirsten Münster fejre 25 års jubilæum.
Kirsten Münster er sognepræst i Haderslev Domsogn, og i år kan hun fejre 25 års jubilæum i embedet.
Annonce

Haderslev: Kirsten er oprindeligt fra Himmerland, men for 25 år siden tiltrådte hun som sognepræst i Domsognet, og siden da har Haderslev været hendes faste base.

Kirsten var helt nyuddannet, da hun startede i Domsognet, men hun har aldrig følt behov for at søge andre steder hen:

- Det her er mit første embede, siger hun.

- Appelsinen faldt simpelthen i turbanen, og siden har jeg ikke været til at få ud af vagten, fordi jeg altid har været utrolig glad for at være her.
Kirsten holder både af Haderslev som arbejdsplads og som hjemby, og selvom hun ikke føler sig sådan, er hun efterhånden blevet et kendt ansigt i byen. En tur gennem gågaden kan ikke hun ikke tage uden at skulle hilse på nogen, og i årenes løb har mange af Haderslevs borgere mødt hende – blandt andet gennem de kirkelige handlinger. På trods af de mange år i Haderslev vil Kirsten dog ikke kalde sig selv for et hundrede procent lokal:

- Jeg er jo ikke sønderjyde, for det er noget man er født som, og ikke noget man bliver, men den sønderjyske fortælling er jeg blevet fortrolig med til berigelse og indsigt.

Annonce

God til det store overblik

Kirsten kan tit ses på sin arbejdsplads med en mappe fuld af papirer.

- Det her er min hukommelse. Alle de ting, der skal huskes og holdes styr på findes i de papirer, forklarer hun med et glimt i øjet.

Og Kirsten er god til at holde styr på sagerne. Hendes tidligere kollega Henning Wehner, som var sognepræst i Domsognet i 34 år og den, der nok har arbejdet sammen med Kirsten i længst tid, sætter uden tøven ord på nogle af Kirstens kvaliteter, som han sætter stor pris på:
- Hun er meget struktureret og omhyggelig. Utrolig pligtopfyldende, siger han.

På grund af den naturligt løbende udskiftning af ansatte i Domsognet, er Kirsten også den, der repræsenterer trådene bagud, og hun har på den måde både styr på traditioner og på nye tiltag. Kirsten er som regel tovholder på de ansattes månedlige koordineringsmøde, og hun har en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt hendes kolleger. Hendes erfaring kommer nye kolleger til gode, da Kirsten gerne deler ud af sin viden om, hvad der sker i byen som kan berøre Domsognet og Domkirken.

Annonce

Holder af hverdagen

Selvom der fra tid til anden finder ekstraordinære begivenheder sted i Domsognet – såsom bispeindvielser eller det store reformationsjubilæum – er det alligevel hverdagen, Kirsten er gladest for.

- Det er lidt ligesom Dan Turèll siger det, fortæller hun.

Og hverdagen kan godt se hektisk ud til tider, for Kirstens arbejde består ikke kun i at være sognepræst. Hun er blandt andet også migrantpræst, medkoordinator for Folkekirkens Feriehjælp i Haderslev og en aktiv del af Kirken på tværs, som er et initiativ til at mødes på tværs af kultur og etnicitet til hyggelige arrangementer og spisning. Hun har også arbejdet med skole-kirke-samarbejdet i Haderslev kommune en årrække.

- Jeg har travlt, og det trives jeg med, og jeg har aldrig følt, at det var kedeligt!

Annonce

Ikke hvile på laurbærrene

30. august afholder Haderslev Domsogn reception efter gudstjenesten for at fejre Kirstens jubilæum. Kirsten synes selv, at hun har haft 25 gode år i Domsognet, og bliver hun spurgt om fremtiden, kan der sagtens komme mange flere. Det kommer dog ikke af sig selv: ”Det er en konstant opgave at være kirke på en relevant måde og komme mennesker godt i møde, når de har brug for de kirkelige handlinger,” siger hun.

- Og det synes jeg også, vi bestræber os meget på at gøre her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce