Annonce
Trekantområdet

Fra hjemløs til frivillig: Simon får overskudsagtig glæde ud af at hjælpe andre

Med en ikke ret fjern forstid som hjemløs kender Simon Sejr betydningen af, at mennesker er der for hinanden. I dag kan han ikke undvære at være frivillig. Foto: Peter Friis Autzen
At være noget for andre er faktisk også en måde at være noget for sig selv. Det kan 22-årige Simon Sejr fra Fredericia tale med om. Han er frivillig "legeonkel". For få år siden var han hjemløs.

Fredericia: - Hvis en af de andre melder afbud, skal jeg afsted, siger Simon Sejr og tjekker sin mail.

Selvom han er midt i en god snak med ElboBladet, er det tydeligt, at han også gerne vil kaldes ud til projektet i Sønderparken, hvor han leger med områdets børn. Lige nu er der ikke indløbet et afbud. Så foreløbig ser det ud til, at han må vente til sin egen vagt i næste uge, hvor det er ham, der skal rykke ud med engagement og nærvær.

Simon er ikke helt almindelig. Hans energi og udstråling er speciel, men hovedet sidder, hvor det skal - og det gør hans hjerte også. Simon er frivillig i Ungdommens Røde Kors, hvor han engagerer sig i andre menneskers ve og vel - selvom han ikke selv har haft den mest ressourcestærke opvækst og tilværelse. For få år siden var han hjemløs.

- Det var en tid, hvor jeg døjede med forskellige ting - blandt andet en række dødsfald i omgangskredsen. Jeg fik problemer med huslejen og sagde min lejlighed op for ikke at komme til at skylde penge til nogen - så ville jeg hellere være hjemløs, siger han og smiler lidt af sin afvejning den gang for tre år siden.

- Mange ville nok have valgt anderledes, men sådan gav det mening for mig, siger han.

I sin hjemløsetid boede han især på skiftende venners sofaer. Og da han endelig fik mulighed for at låne et fast værelse hos nogle venner, fik han med det samme stress, fordi han havde vænnet sig til det frie, omskiftelige liv som hjemløs og sofasurfer.

- Men efter et stykke tid fik jeg styr på det igen, siger han.

I dag er et det et års tiden, at hans liv som hjemløs sluttede.

- Og nu kan jeg godt mærke, at den tid sled mere på mig, end jeg måske lige opdagede undervejs, siger han.

I dag bor han i egen lejlighed og læser på pædagogseminariet i Kolding. Og han er ude af det misbrug, han havde før sin hjemløsetid.

Annonce
Ingen er nogensinde blevet fattigere af at give lidt nærvær.

Simon Sejr

Plads til andre

Allerede for fem år siden begyndte Simon at byde sig til i frivillig sammenhæng. Blandt andet som brandvagt ved musikfestivaler på Ungdommnes Hus. Siden også med andre projekter.

- For omkring et år siden fik jeg så kontakt til Ungdommens Røde Kors og blev frivillig i Børneklubben. Det er et projekt i Sønderparken, hvor vi er sammen med 8-13-årige børn. Der er jeg hver onsdag.

Hvordan kan du af alle have overskud til at være noget for andre?

- Det giver en god følelse. Da jeg var barn, var jeg ikke så vant til, at de voksne sådan rigtig gad at være sammen med en. Så det er virkelig dejligt netop at være sådan overfor børnene i Børneklubben Jeg går i hvert fald altid derfra med et stort smil på læben, siger Simon.

Nu, hvor han læser til pædagog, glæder det ham også at se nogle af de faglige teknikker i brug - og han kan se, at de virker.

- Og ingen er jo nogensinde blevet fattigere af at give lidt nærvær, siger han.

Bliver et større menneske

Simon kan godt lide det modspil, børnene på Søndermarken giver ham.

- De tæver mig i kroket. Og jeg har været nødt til at begynde at spille Fortnite for at være med dér også. Og så er de ærlige. De spørger mig for eksempel om mit udseende, siger Simon, der har flere tatoveringer og piercinger. Og hans hud- og hår-farve er præget af, at hans far er fra Pakistan.

- Da jeg meldte mig til projektet, kom jeg pludselig i tvivl, om jeg virkelig var god nok. Og da jeg skulle afsted første gang, var jeg skingrende nervøs. Men allerede ved det første møde kom vi til at lege meget længere tid end planlagt. Vi hyggede os bare sådan, siger han med et bredt smil.

- Hvis man har lyst og overskud til at gøre noget for andre, så gør det faktisk én lidt større som menneske. Og så kan man endnu mere. Jeg håber, at jeg kan finde tid til at fortsætte - også mens jeg læser, siger Simon og tjekker endnu en gang sin mail.

Der er stadig ikke løbet et afbud ind. Desværre.

Livet på gaden og som sofasurfer er ovre for Simon. Men han føler sig stadig hjemme under åben himmel. Foto: Peter Friis Autzen
For at kunne dyste med med drengene på Søndermarken har Simon øvet sig i at spille Fortnite. Foto: Peter Friis Autzen
Simon Sejr er frivillig i Ungdommens Røde Kors. Foto: Peter Friis Autzen
Simon Sejr fra Fredericia: Foto: Peter Friis Autzen
Simon Sejr fra Fredericia: Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Billund

Ansættelsesstop i resten af 2019: Alle områder rammes i Billund Kommune

Annonce