Annonce
Kultur

Fra krigens gru til sønderjysk idyl

Hans Horn har ikke efterladt sig et ord om dette værk, der har titlen "Jomfru Maria". Hver figur/ansigt er malet hver for sig som ikoner, men sammen danner de et alter med Jomfru Maria og formentlig de tolv apostle.
Sønderborg Slot viser den formidable udstilling "Hans Horn - og den evige krig" om den unge tysker, der mirakuløst overlevede Anden Verdenskrig både som soldat og læge på Østfronten, og som til sidst realiserede livsønsket om at blive dansker.

Udstilling: Hvis det ikke er fordi, at hele livshistorien er minutiøst fortalt i en samling på 14 bind, der rummer 5000 sider maskinskrevne ark og mange akvarel-tegninger af Horns personlige grusomme erindringer, ville man tro, at det er blændværk. Men det er det ikke. Lægen Hans Horn (1921 til 1989) har oplevet det hele, og livsberetningen, der var tiltænkt børn, børnebørn og senere efterkommere, blev til bogen "Det ensomme hjerte" forfattet af Tom Buk-Swienty, der udkom i 2017.

Nu har en af Museum Sønderjyllands skarpe profiler, museumsinspektør Søs Bech Ladefoged, iscenesat en suveræn udstilling på Sønderborg Slot med titlen "Hans Horn – og den evige krig", der kan ses fra denne weekend og frem til 15. marts 2020. Den fortæller også om Horns liv og familie, men åbner et skatkammer af kunst, som Horn malede i sin første tid i Danmark i begyndelsen af 1950'erne og langt frem i sit liv. Kunstværkerne er i meget høj grad præget af oplevelserne under krigen. Det er indlysende klart, at han gennem kunsten forsøger at bearbejde rædselsfulde indtryk, ligesom den erklærede ateist Hans Horn diskuterer kristendommens betydning. Den får bestemt ikke nogen mild bedømmelse.

Kun få af værkerne er malet på lærred, de fleste af de 80 udstillede værker er malet på træ eller træplade. De er delvis i efterkommernes eje, eller sat til salg hos Galleri Profilen i Aarhus. Et af Hans Horns børnebørn, Klaus Horn Pedersen, der bor i Nordborg, har registreret den del, der tilhører Katharina Horn Pedersen og hendes børn. Resten har Galleri Profilen registreret.

Annonce

Udstillingen

Sønderborg Slot, Sønderbro 1, Sønderborg, viser fra den 11. oktober og frem til den 15. marts 2020 udstillingen "Hans Horn – og den evige krig".

Hans Horn fik en utrolig skæbne. Han var læge, født i Tyskland i 1921 og døde i Danmark 1989. I 1970 og næsten frem til sin død skrev han sine erindringer og illustrerede dem. Horns liv og opvækst er beskrevet af Tom Buk-Swienty i bogen "Det ensomme hjerte". Bogen er en beretning om Hans Horns opvækst under nazificeringen af Tyskland, krigen og den uundgåelige indkaldelse som soldat. Det er en beretning om at ville livet og forsøge at overleve. Udstillingen er den billedmæssige tranformation af alle Hans Horns oplevelser. Hans Horn efterlod sig op mod 5000 siders erindringer og en stor samling billeder.

Arbejdet med tekst og billeder gjorde det muligt for Hans Horn at komme igennem hårde kvæstelser, traumatiserende oplevelser ved fronten og ikke mindst oplevelserne i krigslazaretterne, hvor Horn i slutningen af krigen arbejdede som kirurg. Hans Horn skildrede det hele i sine optegnelser og sine værker – råt, bizart og helt uden filter.

På udstillingen vises et stort udvalg af Hans Horns værker, der er med til at belyse den både fantastiske og forfærdelige fortælling om et menneske, der fik markante og aldrig helende ar på både krop og sjæl. Efter krigen blev Hans Horn dansk statsborger og arbejdede som læge i Padborg, hvor han boede til sin død i 1989. Han efterlod sig et enormt materiale, som dannede ramme for Tom Buk-Swientys bog "Det ensomme hjerte" fra 2017.

Rystende dokumentation

Hans Horns eventyrlige liv begynder i Kiel i 1921, hvor hans far var overpostinspektør. Barndommen bliver tidligt præget af den gryende nazisme, og Hans Horn følger det tvangsspor, som naziregimet lagde ud. Man starter i Jungvolk, derefter Hitler Jugend, Arbeitsdienst og også hans familie oplever den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht.

Forfatteren Tom Buk-Swienty fik materialet af Horns søn, nu afdøde prof. dr.med. Thomas Horn i 2014, og tre år efter var det omfattende materiale blevet til en bog. I den er gengivet mange af akvarellerne som tung og rystende dokumentation af Horns gruopvækkende oplevelser ved fronten. Det er nærmest grotesk, at den slags hændelser er skildret med akvarellens lette udtryk. Men brutal vold, afhuggede hoveder, lemmer og vilkårlige henrettelser er bare hans virkelighed.

Den indledende rekruttid i hæren er fyldt med ydmygende oplevelser snart sagt døgnet rundt. Brutale, primitive og sadistiske befalingsmænd, der i det uendelige kan finde på nye prøvelser. En soldat vælger at begå selvmord ved at springe ud af et vindue.

I første omgang er Horn heldig, da hans kompagni i 1940 sendes til det, som man kaldte "Smørfronten" eller "Flødeskumsfronten". Det var Danmark, hvor der ikke var krigshandlinger, og hvor der endnu var masser af mad og drikke. Horn er blandt andet på kasernen i Tønder, som beskrives som det rene himmerige, hvad enten man var på udkig efter villige piger eller ville spise sig mæt. "Jeg har i hele min soldatertid aldrig spist så godt som i Tønder", fortæller han.

40 amputationer i døgnet

Men glæden bliver kort. Snart kommer de til Østfronten, hvor tabene er store. Horn bliver såret, sendes hjem, men kommer igen i tjeneste i 1942 til Duborg Kaserne i Flensburg. Frygten for ny udsendelse til Østfronten er reel, og for at undgå det, melder han sig til lægestudie på hærens medicinske universitet i Berlin. Imidlertid rykker fronten nærmere øst fra, og uddannelsen flyttes til Würzburg, hvor der ikke er krigshandlinger eller bombardementer.

Tiden i Würzburg er en idyllisk passage i den hårde beretning. Her møder han en ung pige, som senere bliver hans hustru. Men trængslerne er ikke forbi. Med en meget provisorisk lægelig baggrund kommer han til østfronten i et feltlazaret, hvor han gør tjeneste langt frem i tiden. Død og lemlæstelse er virkeligheden døgnet rundt. I hans tid ved fronten udfører han omkring 2500 amputationer, det er 40 i døgnet.

Flugten hjem fra fronten bliver dramatisk. Horn og gruppen er på nippet til at blive henrettet af tjekkiske partisaner. Få sekunder før skuddene vil falde, dukker en amerikansk kampvogn op og ændrer Horns skæbne.

Malerier, der referer til Hans Horns store musikalske talent. Han spillede cello og var i 70'erne og 80'erne med i flere sønderjyske kammerensembler.

Længslen efter Sønderjylland

Efter krigen kommer Horn til Flensborg, hvortil hans forældre er flyttet i mellemtiden. Han får færdiggjort medicinstudiet og kommer i Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig. På hans mors side var store dele af familien fra Sønderjylland, og Hans og hustruen Grelein har allerede i forlovelsestiden tænkt på Danmark. Og sådan blev det. Fra 1952 har Horn vikariater i blandt andet Sønderborg og Kolding, og familien får 13 år i Skagen, hvor han fik job. Men især fruen længtes efter en egn med frodige skove og marker, og i 1966 flytter de til Sønderjylland, hvor Horn fik job i Bov, og var få år senere med til at grundlægge lægehuset i Padborg. Desværre fik han i 1966 en blodprop i hjertet. Han blev nogenlunde rask og fortsatte sit arbejde i lægehuset, hvor han var højt værdsat af både patienter og kolleger. 1989 døde han af en kræftsygdom. Grelein overlevede ham i ti år.

Alverdens krigshistorikere og dokumentarister kan og har berettet om Anden Verdenskrig i alle aspekter i over 70 år. Men intet kan erstatte den personlige skildring, og da slet ikke, når det er gjort som levende og virkelighedsnært som Hans Horn har gjort det. Læg så dertil, at hele hans maleriske talent, hvor krigstraumer finder et intellektuelt bearbejdet udtryk kan opleveres på den formidable udstilling på Sønderborg Slot, hvor det hele forenes i en totaloplevelse. Så bliver det ikke bedre.

Museumsinspektør Søs Bech Ladefoged ved et værk, der som de fleste, er uden titel. Det er en Golgata scene, hvor Jesus er flankeret af en russisk militærperson og en præst/klovn. Horn ironiserer over kristendommen.
Søs Bech Ladefoged ved et værk uden titel som symboliserer den universelle galskab.
Grotesk gengivelse af Adam og Eva. Slange og æble indgår. Læg mærke til fisken for oven, der er symbol på kristendommen. Horns groteske stil leder tanker hen på nutidige Michael Kvium.
Selvportræt fra begyndelsen af 1950'erne.
"Tilbedelse" hedder dette værk, hvor de tre vise mænd, engle og Josef tilbeder Jesusbarnet i favnen på Jomfru Maria.
Udstillingen omfatter en del af Horns originale manuskripter og akvareller. Han efterlod sig 5000 ark.
Endnu et værk uden titel. De syngende engle giver et øjebliks ro i Horns ellers barske malerier.
Blandt de ondskabsfulde befalingsmænds yndlings-svinestreger var at forlange, at soldaterne skulle synge, mens de bar gasmasker.
Den grønne muselmand er døden nær af sult, kulde og mishandling.
Et krigsoffer med slemt skudsår i maven. Til højre en cello, som var det instrument, Horn mestrede sublimt.
Uden titel. Her er i venstre halvdel den almindelige Horn, men til højre den nærmest maskinelt arbejdende krigslæge i selskab med en mand, hvis venskab han vist ikke selv har valgt.
Mareridt om bombefly.
Nazismens indoktrineringsmaskine smadrer mennesket.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce