Annonce
forside

Fra mobbeoffer til hverdags-superhelt i Legoland-uniform

Når René Pedersen spiller "Lad det ske" fra filmen "Frost" på sin "tommenfinger" er børnene ellevilde. Foto: Chresten Bergh

René Pedersen er hit blandt mange børn i Legoland, hvor han passer forlystelserne. Selv føler han bare en frihed til endelig at kunne være sig selv.

Billund: 31-årige René Pedersen passer forlystelserne i Legoland. For nogen et job, hvor der bare skal trykkes start og stop, men for René Pedersen er det mere end det. Kommer man forbi, vil man se ham danse og spille musik til børnenes store glæde og begejstring. Han skiller sig ud, det ved han, men det har ikke altid været en glæde.

- Størstedelen af mit liv følte jeg, jeg skilte mig ud på en dårlig måde, men på mit arbejde har jeg lært at vende det til noget positivt. Det er det, der gør børnene glade, siger René Pedersen.

Han er ikke i tvivl om, hvad det er, han kan lide ved sit arbejde:

- Det er en fed oplevelse, hver gang jeg får et barn til at smile. Jeg har for eksempel investeret i en kazoo (en lille fløjte, red.). 29 kroner, det er et billigt våben mod kedsomhed, siger René Pedersen og uddyber, at lige nu er sangen "Lad det ske" fra Disney-filmen "Frost" et hit blandt børnene.

René Pedersens popularitet er så stor blandt de besøgende i parken, at han på nuværende tidspunkt har omkring 10 til 15 familier, der med jævne mellemrum kontakter ham privat over Facebook for at høre, hvornår og hvor han er på arbejde. Han har sågar oplevet en italiensk familie, der ville planlægge deres sommerferie ud fra hans arbejdsplan.

Annonce

For første gang tænkte jeg, at her var der måske noget, som jeg var god til.

René Pedersen, forlystelsesoperatør i Legoland
René Pedersen har været ansat i Legoland i 11 sæsoner, og han stopper ikke foreløbig. Foto: Chresten Bergh

Tæt på fyring

Den første tid i Legoland var ellers ikke præget af sjov og spas. Han kunne ikke aflæse gæsterne, og han blev ofte kaldt ind til samtale på grund af sin negative adfærd.

- Jeg blev kaldt ind på kontoret mange gange. Det er et under, jeg ikke blev fyret, fortæller René Pedersen.

Sådan gik de to første år, men så en dag skete der noget. Han fik ros af en gæst.

- For første gang tænkte jeg, at her var der måske noget, som jeg var god til.

Herfra er det ellers kun gået opad med videoer og billeder, der jævnligt bliver delt af ham på de sociale medier. Hvis han ikke havde fået jobbet, er han meget usikker på, hvor han så ville være endt i dag.

- Jeg ved ikke, hvad jeg ville lave, siger han og tøver et øjeblik:

- Hvis jeg skal være helt ærlig, ville jeg være gået psykisk ned.

René er en voldsom populær aktivitetsmedarbejder i Legoland. Han fjoller og laver gakkede ting, der hvor han står. Foto: Chresten Bergh

Svær skoletid

René Pedersen voksede op i den lille by Møldrup mellem Hobro og Viborg. Det hyggelige og nære ved at bo i en lille by, blev for ham ni år med brutal mobning. Som elev i en specialklasse på en almindelig folkeskole, var han og de andre syv andre klassekammerater de oplagte ofre.

- Kort sagt, jeg blev forfulgt og banket fra 0. til 9. klasse.

Efter folkeskolen gik han i gang med grunduddannelsen til dyrepasser, som han aldrig færdiggjorde. Han flyttede efterfølgende til Billund sammen med sin daværende kæreste, uden rigtig at vide hvad han skulle give sig til, da hun foreslog ham at søge ind i Legoland. Det er nu 11 år siden, og han har ikke tænkt sig at skifte job foreløbigt, selvom der kun er arbejde, når parken er åben.

- Jeg har det godt. Her har jeg jo mine fans, siger han og griner, men understreger samtidig, at han er meget beæret over al den opmærksomhed.

- Når folk kommer direkte hen til mig og roser mig, kan jeg blive helt mundlam, og ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg er jo bare mig og gør det, jeg godt kan lide.

René Pedersen elsker sit arbejde i Legoland. Foto: Chresten Bergh

Opgøret med en mobber

René Pedersen har siden folkeskolen mødt nogle af mobberne som gæster i parken. Én oplevelse står dog stærkest. Han mødte en tidligere leder af en pigegruppe, som i folkeskolen forfulgte ham, klyngede ham op ad muren i skolegården og bankede ham.

- Jeg genkendte hende ikke med det samme. Hun havde to børn med til forlystelsen, hvor jeg stod, og der var langt kø, så jeg bad børnene om at sætte sig sammen. Det ville de ikke, og hun begyndte at blive lettere hysterisk på deres vegne. Hun kom tæt på. Vi fik øjenkontakt og genkendte straks hinanden. "Nå, er det dig," spurgte hun hånligt, fortæller René Pedersen. Da havde han fået nok. Hun skulle ikke have lov at tryne ham igen.

- Jeg sagde direkte til hende, at hvis ikke hun fik de to børn til at sidde sammen, kunne hun godt skride ud fra aktiviteten og tage børnene med sig. Her er det mig, der bestemmer. Så lod hun børnene sidde sammen, fortæller han.

Der er nu gået syv år, og han har ikke set hende siden.

- Var hun kommet i parken min første sæson, havde hun fået mig til at bryde sammen. Jeg er blevet meget mere selvsikker, og ingen skal have lov til at knække mig psykisk længere.

René Pedersen har været ansat i Legoland i 11 sæsoner. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];