En tur på en rød skinnecykel på et gammelt jernbanespor mellem de to små sydvestjyske byer Nørre Nebel og Nymindegab tager dig gennem klitlandskab, lyng og hede med duften af grantræer og Vesterhavet forude. Tidligere fungerede jernbanesporet til transport af militærkøretøjer. Nu er det en frivillig forening, der driver og vedligeholder strækningen og de hjemmebyggede skinnecykler.
Annonce