Annonce
Tønder

Fra norske fjorde: Ny færge har kurs mod Vadehavet

Her er den så, den nyindkøbte færge RömöExpress, der fra 4. november indsættes på ruten mellem Rømø og Sild. Færgen blev bygget på et norsk værft i 1991 og har siden sejlet i norsk farvand. Foto: Samferdselsfoto/Rømø-Sylt Linie
4. november udvider Rømø-Sylt Linie sejladen mellem Rømø og Sild med en nyindkøbt færge. Den er blevet døbt RömöExpress og bliver faktisk storebror til SyltExpress, der blev indsat i 2005.

HAVNEBY: Der er mere skibsejlads på vej mellem Rømø og Sild.

Når sejlplanen for vinterhalvåret træder i kraft 4. november, udvider Flensborg-rederiet Rømø-Sylt Linie kapaciteten ved at indsætte en ekstra færge på ruten. Det bliver den norskbyggede færge Tresfjord, som det tyske rederi købte tidligere på året.

Skibet klargøres netop nu på et værft i Estland til den faste færge-forbindelse mellem de to vadehavsøer. Samtidig har skibet taget navneforandring fra Tresfjord til RömöExpress, og færgen bliver faktisk storebror til den nuværende færge, SyltExpress, der blev indsat på ruten tilbage i 2005.

Mens SyltExpress har en kapacitet på 70 personbiler, kan RömöExpress, der med en længde på 96 meter er godt 20 meter længere end lillebror, rumme 127 køretøjer på bildækket.

- Vi er meget glade for, at vi med vores ny færge kan kan styrke forbindelsen mellem Sild og fastlandet. Vi har faktisk søgt efter en passende færge i to år. Med to færger har vi mulighed for at tilbyde timesejlads fra begge havne, siger forretningsfører for Rømø-Sylt Linie, Birte Dettmers.

Den nye Rømø-færge har indtil nu været indsat på ruter i de norske fjorde.

Annonce

Færgefart

Færgeriet mellem Havneby på Rømø og List på Sild blev etableret den 7. juli 1963. I begyndelsen var det Lindinger-rederiet med den kendte erhvervsmand og politiker Asger Lindinger i spidsen, der stod for forbindelen.

I 1979 overtog Rømø-Sylt Linie med base i Fördereederei Flensborg forbindelsen, der blev betjent af de to færger Vikingsland og Westerland.

I 2005 blev den nybyggede SyltExpress indsat på ruten.

SyltExpress er i lighed med RömöExpress, der er på vej til Vadehavet, bygget på den norske værft Fiskerstrand i Ålesund nord for Bergen.

Dæmning lukket

Baggrund for at indsætte en ekstra færge er, at presset på den eksisterende færge ofte er stort, og der altså mangler kapacitet.

Presset forventes yderligere øget, når der til efteråret tages hul på et omfattende renoveringsarbejde på jernbanestrækningen mellem Hamborg og Sild og på selve Hindenburg-dæmningen med biltogene, der kører mellem fastlandet og Sild. Det betyder, at togene kører uregelmæssigt.

- I hele november er der lagt op til, at dæmningen lukkes ned for al togtrafik fra mandag til fredag. På disse dage bliver eneste mulighed for at komme til og fra Sild i bil med færgen, og så går turen via Rømø. Så vi er glade for, at vores ekstra færge når frem i tide, siger Birthe Dettmer.

Investering

Ifølge overfartslederen skal købet af RömöExpress ikke kun ses som en midlertidig indsats, men derimod som en mere langfristet investering i færgesejladsen i Vadehavet. Således er der lagt op til, at RömöExpress både i sommerhalvåret men også til højtider omkring jul, påske og pinse skal indsættes på ruten mellem Havneby og Sild.

Færgeruten transporterer ifølge rederiets egne tal omkring 400.000 passagerer og mere end 130.000 køretøjer årligt mellem de to øer i Vadehavet.

Det er tidligere kommet frem, at rederiet har investeret omkring ti millioner euro (75 millioner kroner) i den ny færge.

Færgen RömöExpress er netop nu på værft for at blive ombygget til den forestående sejlads i Vadehavet. Samferdselsfoto/Rømø-Sylt Linie
RömöExpress indsættes på ruten mellem Havneby og List 4. november. RömöExpress bliver storebror til SyltExpress, der har sejlet på ruten siden 2005. Foto: Rømø-Sylt Linie
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce