Annonce
Vejen

Fra Rødding til hele verden

En af grundlovstalerne, Martin Krasnik, der er chefredaktør på Weekendavisen, var med på en forbindelse fra København. Kun højskolens elever deltog ved grundlovsmødet. Foto: Dorthe Andresen
Forsamlingsforbuddet, der stadig gælder, betød, at Rødding Højskole måtte tænke ud af boksen for at holde årets grundlovsmøde, hvor talerne var Martin Krasnik og Carl Holst. Uanset, hvor man var på kloden, var der i år nemlig mulighed for at opleve mødet.
Annonce

Rødding: Når bjerget ikke kommer til Muhamed, må Muhamed komme til bjerget.

Det var lidt sådan, at årets Grundlovsdag blev fejret i Rødding, for når gæsterne ikke kan komme til højskolen, så må højskolen komme til gæsterne.

I Rødding plejer et sted mellem 500 og 700 borgere nemlig at stimle sammen på højskolens grønne areal for at være med til at markere tilblivelsen af grundloven. Sådan kunne det bare ikke være i år. For coronakrisen og det dermed forbundne forsamlingsforbud havde nemlig sat en effektiv stopper for det traditionelle og folkelige arrangement.

Men grundlovsmøde skulle der holdes - og derfor blev det i år holdt på en noget anderledes måde, nemlig som en livetransmission via Facebook, hvor alle, der havde lyst - uanset hvor på kloden, de måtte befinde sig - så kunne sidde hjemme i stuerne og synge med og høre de to herrer, der i år stod for årets grundlovstaler - Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen, og Carl Holst, tidligere forsvarsminister og tidligere formand for Region Syddanmark.

Grundloven

Danmarks Riges Grundlov er den danske forfatning.

Den blev underskrevet den 5. juni 1849 af Frederik 7., og dermed ændrede man styreformen i Danmark fra enevælde til konstitutionelt monarki.

Grundloven er blevet ændret i 1855, 1866, 1915, 1920 og 1953.

Grundlovens tilblivelse fejres på Grundlovsdag med især politiske taler rundt omkring i landet, da dagen ofte også ses som en fejring af det danske demokrati.

Annonce

Tør og kedsommelig affære

Martin Krasnik indledte sin grundlovstale med at tage fat i den amerikanske uafhængighedserklæring, som er en del ældre end den danske grundlov. Erklæringen stammer nemlig tilbage fra 4. juli 1776 - og i både uafhængighedserklæringen og i den amerikanske grundlov er alt ifølge Martin Krasnik penslet ret meget ud i detaljer - ikke at det betyder, at det der står, også gør sig gældende i den virkelige verden.

- Hvis USA er grundlagt på et princip, som de ikke helt kan honorere, så er det jo spændende at tænke på, hvilket princip, Danmark er grundlagt på eller hvad den danske grundlov egentlig indebærer af væsentligste principper. Danmarks Riges Grundlov - den fik vi jo lang tid efter amerikanerne underskrev både deres uafhængighedserklæring og deres grundlov. Den danske grundlov, som man jo ved, er en virkelig tør og kedsommelig affære. Der er ikke noget med sådan nogle bastande erklæringer, ikke noget med "vi folket siger dit og siger dat." Det er ikke spor højtideligt. Det er meget stilfærdigt, lød det blandt andet fra Martin Krasnik, der mente, at den danske grundlov giver diverse regeringer ret frie hænder.

- Der står godt nok en del om borgernes frihed, selvfølgelig gør der det, men så står der straks, hvordan den her frihed kan indskrænkes ved lov - ytringsfriheden for eksempel. Den er alle berettiget til at have. Vi kan sige og skrive, hvad vi vil uden forudgående censur, men det er under ansvar for domstolene, det vil sige, der kan indføres alle mulige indskrænkninger i ytringsfriheden, som regeringen bare har lyst til, uden at bryde grundloven. Regeringen kan nærmest ophæve alle de frihedsrettigheder, den vil, sagde Martin Krasnik blandt andet.

Annonce

Op- og nedture

Efter Martin Krasnik, der var med på en liveforbindelse fra København, gik turen - efter en sang - videre til næste taler, der denne gang var fysisk tilstede på højskolen, nemlig Carl Holst.

Carl Holst, der har et indgående kendskab til Rødding Højskole, var blevet opfordret til i sin tale at tage tilhørerne med på en rejse gennem højskolens historie, der har budt på både op- og nedture og flere lukninger.

- Marts 1848 oplevede Rødding Højskole for første gang, at den ufrivilligt måtte lukke. Lukningen i marts måned i år, på grund af corona, var den ottende gang i historien, at Rødding Højskole ufrivilligt måtte lukke skolen. Men i marts måned 1848 skyldtes det udbruddet af den 1. Slesvigske Krig - den såkaldte treårs krig, fortalte Carl Holst blandt andet.

Han fortalte også flere pudsige historier om højskolen, blandt andet at det for højskolen var vigtigt at inddrage eleverne i undervisningen og driften. Resultatet kunne man blandt andet læse i ordensreglerne.

- Med hensyn til slagsmål såvel i som uden for skolen bestemmes, at den, som slår første slag, betales en bøde af 4 skilling. Genslaget er frit, citerede Carl Holst.

Han afsluttede sin tale med at komme ind på det, mødet drejede sig om, nemlig grundloven.

- Grundloven er en rammelov. En rammelov i ordets bedste forstand. Ansvaret for at fylde rammen ud overlades på passende måde til dig og mig. Du og jeg har et ansvar. Sådan skal det være. Selvfølgelig skal der også være lovgivning, som går tættere på detaljen end grundloven. Men der skal være en fornuftig balance mellem regler og den personlige frihed. Frihed til at handle, frihed til at tænke selv og frihed til at tage ansvar, lød det blandt andet fra Carl Holst.

Også opdelingen i salen var anderledes, end man ellers kender det, når der er møder på højskolen. For eleverne sad samlet i de familiegrupper, de hører til. Foto: Dorthe Andresen
Forstander for Rødding Højskole, Mads Rykind-Eriksen, bød velkommen til årets grundlovsmøde, der var en hel del anderledes, end det plejer at være. Foto: Dorthe Andresen
Da det officielle grundlovsmøde var overstået spillede et par elevhold for deres højskolekammerater - at så fik humøret lige endnu et hak op. Foto: Dorthe Andresen
Carl Holst var med direkte fra højskolen - og han ridsede blandt andet noget af højskolens historie op i sin tale. Foto: Dorthe Andresen
Musikholdet gik efterfølgende på scenen og leverede TV-2-hittet "Alt hvad hun ville var at danse." Foto: Dorthe Andresen
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce