Annonce
Danmark

Fra skandalesager som forsvarsminister til EU-parlamentariker

Søren Gade har været vidt omkring i sin karriere. Nu kan han skrive EU-parlamentariker på sit cv. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Gade er gået fra forsvarsminister til toppost i Landbrug & Fødevarer og nu stemmeslugende EU-parlamentsmedlem. Her er fem nedslag i hans karriere i de seneste 20 år.

1 Erfaren Christiansborg-politiker

Søren Gade bliver første gang valgt ind i Folketinget for Venstre i 2001, da partiet vinder regeringsmagten. Seks år forinden har han stillet op som 32-årig i Holstebro-kredsen uden dog at blive valgt ind ved folketingsvalget i 1998. Den politiske debut på Christiansborg får han i 1999 som stedfortræder i en kortvarig periode.

Annonce

2 Hurtigt populær hos Venstre

Som folketingspolitiker stiger Søren Gade hurtigt i graderne, og 24. april 2004 udpeger statsminister Anders Fogh Rasmussen ham som afløser på posten som forsvarsminister efter Svend Aage Jensby. Søren Gade havde i en årrække erfaring som tjenestegørende officer i Holstebro. Ved folketingsvalget i 2007 får han som forsvarsminister næsten 24.000 personlige stemmer og bliver dermed den ottende-mest populære politiker i antal stemmer.

3 Uheldige sager koster ministerpost

I slutningen af 2000’erne begynder problemer at opstå for Søren Gade. Hans pressechef og særlige rådgiver Jacob Winther bliver sigtet - uden dog at blive tiltalt - for lækage om danske soldater i Irak til pressen. Samtidig med opstår ”Jægerbogssagen” om Danmarks deltagelse i Afghanistan, og 23. februar 2010 vælger Søren Gade at trække sig som forsvarsminister.

4 Rygtes til at overtage Løkkes post

Søren Gade fortsætter som direktør i Landbrug & Fødevarer i 2012 og to år frem, og i juni 2014 går der rygter om, at han skal overtage formandskabet i Venstre efter Lars Løkke Rasmussen. Søren Gade bekræfter efterfølgende i et interview over for Børsen, at han var i spil til posten, hvis Lars Løkke Rasmussen skulle trække sig som formand.

5 Tilbagevenden til politik

I 2015 bliver Søren Gade genvalgt til Folketinget, da han halvanden måned inden valget 18. juni havde anmeldt sit kandidatur. På Christiansborg er han medlem af Europaudvalget. 2. marts i år holder Venstre afstemning blandt sine EU-kandidater, og Søren Gade bliver placeret som nr. fire på listen. 26. maj bliver han valgt til parlamentet sammen med tre andre fra Venstre med et imponerende personligt stemmetal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce