Annonce
Danmark

Fra skandalesager som forsvarsminister til EU-parlamentariker

Søren Gade har været vidt omkring i sin karriere. Nu kan han skrive EU-parlamentariker på sit cv. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Gade er gået fra forsvarsminister til toppost i Landbrug & Fødevarer og nu stemmeslugende EU-parlamentsmedlem. Her er fem nedslag i hans karriere i de seneste 20 år.

1 Erfaren Christiansborg-politiker

Søren Gade bliver første gang valgt ind i Folketinget for Venstre i 2001, da partiet vinder regeringsmagten. Seks år forinden har han stillet op som 32-årig i Holstebro-kredsen uden dog at blive valgt ind ved folketingsvalget i 1998. Den politiske debut på Christiansborg får han i 1999 som stedfortræder i en kortvarig periode.

Annonce

2 Hurtigt populær hos Venstre

Som folketingspolitiker stiger Søren Gade hurtigt i graderne, og 24. april 2004 udpeger statsminister Anders Fogh Rasmussen ham som afløser på posten som forsvarsminister efter Svend Aage Jensby. Søren Gade havde i en årrække erfaring som tjenestegørende officer i Holstebro. Ved folketingsvalget i 2007 får han som forsvarsminister næsten 24.000 personlige stemmer og bliver dermed den ottende-mest populære politiker i antal stemmer.

3 Uheldige sager koster ministerpost

I slutningen af 2000’erne begynder problemer at opstå for Søren Gade. Hans pressechef og særlige rådgiver Jacob Winther bliver sigtet - uden dog at blive tiltalt - for lækage om danske soldater i Irak til pressen. Samtidig med opstår ”Jægerbogssagen” om Danmarks deltagelse i Afghanistan, og 23. februar 2010 vælger Søren Gade at trække sig som forsvarsminister.

4 Rygtes til at overtage Løkkes post

Søren Gade fortsætter som direktør i Landbrug & Fødevarer i 2012 og to år frem, og i juni 2014 går der rygter om, at han skal overtage formandskabet i Venstre efter Lars Løkke Rasmussen. Søren Gade bekræfter efterfølgende i et interview over for Børsen, at han var i spil til posten, hvis Lars Løkke Rasmussen skulle trække sig som formand.

5 Tilbagevenden til politik

I 2015 bliver Søren Gade genvalgt til Folketinget, da han halvanden måned inden valget 18. juni havde anmeldt sit kandidatur. På Christiansborg er han medlem af Europaudvalget. 2. marts i år holder Venstre afstemning blandt sine EU-kandidater, og Søren Gade bliver placeret som nr. fire på listen. 26. maj bliver han valgt til parlamentet sammen med tre andre fra Venstre med et imponerende personligt stemmetal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce