Annonce
Vejen

Fra skrot til slot: Børnebørnene rykkede ind på Knudepunktet

Ditte Marie får hjælp af bedstemor, da hun var i gang med at male en smuk skål. Foto: Martin Ravn

Skrot-, træ- og stenværksteder i børnehøjde var temaet, da Knudepunktet onsdag inviterede vinterferie-børnene indenfor sammen med bedste- og oldeforældre.

Vejen: Onsdag eftermiddag summede det med barnestemmer på Knudepunktet. Mange bedste- og oldeforældre havde taget imod tilbuddet om at komme til skrot-, træ- og stenværksteder med børnebørnene. Selv om det måske ikke ligefrem blev til slotte, så blev mange brugte ting forvandlet til sjove og brugbare ting - både til værelset, men også som gaver og hårsmykker.

- Det er så hyggeligt at se, at nogle har været her siddende på en arm. Nu render de selv rundt og laver noget. Det er bare så hyggelig en dag, siger Ann Røge fra Knudepunktet.

Hun står sammen med 12 frivillige hjælpere bag arrangementet.

- Det er slet ikke noget problem at finde frivillige til dagen. Mange kender jo hinanden, og det er hyggeligt at få sat ansigt på børnebørnene, som der jo bliver snakket om i det daglige, fortsætter hun.

Annonce

Brødtekst

Pelle og Viktor er dybt koncentrerede i gang med at male en mini-sæbekassebil. Foto: Martin Ravn

Begejstring

Maluca på fem år har allieret sig med både mormor og oldemor. Hun er i gang med at vandslibe en smuk rund sten. Hun er dog lidt bekymret for sine bukser:

- Pyt, vi skifter dem bare, hvis de bliver våde - ellers syr vi bare nogle nye, forsikrer mormor.

I den anden ende af lokalet er Pelle og Viktor i fuld gang med at male resultatet af deres besøg i træværkstedet. En flot miniature-sæbekassebil. Margit Keissner er en af de frivillige, der giver en hjælpende hånd med her, og hun har også børnebørnene med.

- De kommer hjem fra København hver gang, der er det her arrangement. Det er et must, griner hun.

Treårige Ea får hjælp med limpistolen af farmor. De er i gang med at lime knapper og andet sjovt på en papæske. Specielt sugerørene vakte begejstring.

- De fløj ud over det hele, da vi klippede dem over, fortæller Ea med et lille fnis.

Maluca, (nr. 2 til venstre), får assistance af mormor, da hun skal have vandslebet en sten. Foto: Martin Ravn

Mange projekter

I træværkstedet har Tobias gang i et større projekt. Han er sammen med farfar i gang med at bygge et salatfad, og demonstrerer ivrigt, hvordan det kan åbnes fra siden, så fangerne kan komme ind. Han bor i Holsted og er på ferie hos farmor og farfar i Vejen.

Ved et rundt bord sidder Anna og hendes mormor, og koncentrationen lyser ud af dem begge. De er i gang med at lave et hårspænde, der skal betrækkes med perler.

- Det kommer til at passe fint til Annas lange hår, fortæller mormor, der også forsikrer, at de kommer igen næste år.

Ditte Marie fra Askov har kastet sig over et helt andet projekt. Hun er ved at dekorere den flotteste skål med en solnedgang.

- Det er første gang, jeg er her. Det er hyggeligt og sjovt at være her, siger hun.

Da skålen blev færdig, var der en velfortjent belønning: Caféen serverede i dagens anledning hjemmebagte pandekager.

Tobias er i gang med et salatfad. Mååske skal der være plads til en lego politimand. Foto: Martin Ravn
Med tungen lige i munden sætter Ea et stykke sugerør på æsken. Foto: Martin Ravn
Tilde nyder en velfortjent pandekage efter arbejdet. Foto: Martin Ravn
En gammel æske bliver omdannet til et smukt maleri. Foto: Martin Ravn
Anna trækker perler på en snor, som skal trækkes rundt om et hårspænde. Foto: Martin Ravn
Det er dyb koncentration ved bordene. Foto: Martin Ravn
Et besøg på malerværkstedet kan godt give maling i håret. Foto: Martin Ravn
Skrot, træ og stenværksteder i børnehøjde på Knudepunktet med bedsteforældreFoto: Martin Ravn
Skrot, træ og stenværksteder i børnehøjde på Knudepunktet med bedsteforældreFoto: Martin Ravn
Skrot, træ og stenværksteder i børnehøjde på Knudepunktet med bedsteforældreFoto: Martin Ravn
Skrot, træ og stenværksteder i børnehøjde på Knudepunktet med bedsteforældreFoto: Martin Ravn
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce